gryde·låg
gryde·pige| gryde·låg | gryde·pige |
subst. _ afvigende 1.sms.led: gryÛè´ $Darum; også *gryder´ SVJy.
[1494: (måske som tilnavn) Grydermandt RibeH (FortNut.XVI.133); spor. i Nørrejy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: potte·mand, slæbe·kræmmer]
= omrejsende mand, som opkøber og sælger jydepotter. Fra Vesteregnen komme Aale´ og Grydemænd (til Århus amt), de kjøre omkring og afsætte deres Vare paa Østkanten af Landet. Disse kjøbe Frugten og føre den tilbage til deres egen Egn, hvor slet ingen Frugt gives. Begtr.Jyll.I.503. Selv mindes jeg fra min Barndom i Begyndelsen af Firserne (dvs. 1880¶erne), at Grydemændene, som vi kaldte dem, kom kørende til det store Efteraarsmarked og de holdt paa Torvet flere Vogne i Række. MylErich.JH.116. (1757:) Ligesaa bør han (dvs. en »markmand) ¨ have nøje Indseende med fremmede Reisende eller Grydermænds Heste, som Nat eller Dag findes paa Marken. Varde (JySaml.5Rk.I.108). Man har havt Exempel paa, at en Grydemand er med sine Potter kjørt lige til Dresden, der har han solgt Hest og Vogn og gaaet til Fods hjem. Begtr.Jyll.I.154. (talemåde:) dær ær eµèn, dær æ få¡lå¿ mæ si æjèn uÛèn æ gryÛèmañ (= der er ingen, der er forlegen med sit eget undtagen grydemanden), han vil næmlig gærne af med sine potter snarest mulig. Vestjy (F.; jf. Schade.112). \ (hertil:) grydemænds·egn. Længere Nord paa (dvs. området nord for Ribe´egnen) betegnes med Ordene: Grydemænds´Egnen, Aalemænds´Egnen. Foersom.L.24.
| gryde·låg | gryde·pige |
| Sidens top | |