grutlingÌgrutte

grutning

subst. _ gro(§)tneµ/grå(§)tneµ/grø(§)tneµ (med samme vokal og med evt. vestjysk stød som i »Ègrutte) alm.; grotnin $Voldby; grotniñ Mols; grotni Samsø. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; spredt også stof´neutr. _ afvigende bf.: grotni¿i Samsø.

[Nordjy (± NJy, Thy´NØ og Him´Ø), Midtjy (dog kun spredt i ´Ø), Sydjy´N, spor. i NJy (± Læsø), Sydjy´M og ´S, SønJy´N og ´Ø (alle disse steder kun i yngre kilder, vistnok som landbrugsteknisk term); se kort; syn.: Ìgrut, grutting, skørt x]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= grovmalet korn (som foder til svin, kreaturer, heste, høns mv.). Ved Formaling til Svin kommer Kornet kun en Gang gennem Gruttekværnen (og ikke den mere fintmalende »pillekværn); Godset kaldes Grutning. Thy. De fram¶èst blöw bruwt te sæ·ku¶èn å te brø¶, de awtèst blöw lawèÛ te grotneµ te höwÛèr å swøn¶, å somtièr blöw èÛ åsè bruwt te¶ å fièÛ hæj·st mæ = det bedste korn (jf. fremre 2) blev brugt til sædekorn og til brød, det dårligste (jf. aftre 2) blev lavet til grutning til høveder og svin, og somme tider blev det også brugt til at fede heste med. NPBjerreg.ÅOmmers.16. i ethvert Svinehus (stod) en Svinetønde. Deri kom Opvaskevand, Mælkeaffald, Affald fra Husholdningen, og deri mæskedes ogsaa Grutningen, saa den dannede en vællingeagtig Masse. MØJy. gæslinger fik wañ¶ å gro§tneñ (= vand og grutning) i begyndelsen, ællinger altid. $Bjerre. De Kartofler og den Grutning, Svinene aad Leveringsdagen (til slagteriet), det var da godt solgt (idet man fik betaling efter vægt). Frifelt&Kragelund.AK.38. \ (hertil:) grutnings·korn = korn, der skal males til grutning, foder [spor. i Østjy´M]

grutlingÌgrutte
Sidens top