Çgrut´

grutle·banker

grutle

verb. _ grotèl/grøtèl (med samme vokal som »Ègrutte).

[vel < Ègrutte]

 Næste betydning

1) = klumre (med sit arbejde); ødelægge [spor. i MØJy; syn.: brotle 2] Jysk ¨ grotle = giøre grovt og ringe Arbeide i Metal. Molb.683. \ (hertil:) grutle·værk = klamphuggeri [spor. i MØJy]

 Forrige betydning

2) = grovæde. grotèÏ ¨ = æde meget, skovle i sig. di grotèlè ¡i dom (= de grutler i sig), do ¡skañt se ¡så÷n å ¡grotèÏ (= du skal ikke sidde sådan og grutle). *SSams. \ (hertil:) grutle·hoved = ædedolk. *SSams.

Çgrut´	grutle·banker
Sidens top