grusegrus·gab

gruset

adj. _ med sideformen gruseret. _ gru·sè/gruw·sè/Ágru·sè (K 2.0, K 1.9) alm.; *gruhst Skyum.M.46; gru·so $Voldby; grusè $Storvorde; gru·sèrè/gruw·sèrè (K 2.0) spor. i Vestjy og i SønJy.

 Næste betydning

1) = grusholdig (om jordbund mv.) [spor. afhjemlet] Jorderne (på Jølbygård), som bestaae af god sort Kornmuld paa leret og gruset Underlag. Schade.Mors.31. De hær Sa¶nd ær í fín nåk, de è få gru·sèrè = Dette Sand er ikke fint nok, der er for meget Grus i. HostrupD.II.1.213.

 Forrige betydning

2) = med påfyldt grus; bestrøet med grus (om vej) [spor. afhjemlet; især yngre dialekt]

grusegrus·gab
Sidens top