grund·vold
grund·vrøvling| grund·vold | grund·vrøvling |
subst. _ med sideformerne grundel (Krist.JyF.IV.35), grunder (Sall).
[1.sms.led af uvis opr.; 2.sms.led < vrøvl x (svækket og forvansket i sideformerne); spor. i Østjy´M og MVJy´NØ; syn.: Çgrundling, grund·orm]
= (insektet) vandkalv; jf. Brøndegaard.Fauna.I.115. Hvis en Ko, idet den om Sommeren drikker af et Vandsted, kommer til at sluge en "Grundvrøvl" (Vandkalv), døer den. Andre sige, Koen da vil blive drægtig med et slemt Dyr. JKamp.DFm.226. \ (også:) i videre betydning. grondvrøwl ¨ bruges vanlig ogsaa om Vandskorpioner og andre Vandinsekter, hvis Færden paa Vandet ikke er helt overfladisk. *Mols. Hun mente ellers, at hestene havde drukket grundvrøvle (frøyngel) ¨ og var døde deraf. *Anholt (Krist.DS.I.162).
| grund·vold | grund·vrøvling |
| Sidens top | |