grund·torsk
grund·vold| grund·torsk | grund·vold |
subst.
[vel < Ìgrund (øjensynlig i betydningen "landjord"); kun anførte ældre kilder fra Skagen´egnen]
= stormvejr, som forhindrer fiskerne i at sejle ud."de ska gøres enj Da, de ær Gronjver", siger Fiskeren om Arbejde hjemme, for ellers er der ikke Tid for Havet. Røjkjær.Opt. Tønnes.Skagen.208. ChrThagaard.Skagen.101. \ (hertil:) grundvejrs·dag. der var da "Grundvejrsdage" den Gang som nu, Dage, hvor Storm og Hav tvang os til at blive i Land. *Tønnes.GSF.54.
| grund·torsk | grund·vold |
| Sidens top | |