grundelÌgrundet

grundelig

adj. _ gru·nlè Tønder; *grundle Hards (PKMadsen.Opt.).

[kun anførte kilder]

= særlig grundig. dæ ¡kom¶è èn ¡oµ ¡pi·ch èt gaµ i æ ¡u·ch va dæ se· èt ¡grun·lè ætè = der kommer en gang om ugen en ung pige, som ser det rigtig grundigt efter (formentlig vedr. rengøring). Tønder.

grundelÌgrundet
Sidens top