grubbe·plov
grubbe·suppe| grubbe·plov | grubbe·suppe |
subst. _ med sideformen grubbe. _ (´er K 6.2:) grubèr Vends (vsa. gru÷ßèr), $Vroue; *grub MØJy. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´è Vends.
[< engelsk grubber; spor. i Nord- og Midtjy; syn.: grubbe·jern]
= kraftigt plovskær (uden muldfjæl), som går dybt og bruges til at løsne jorden. undertiden spændes der en speciel Grubber bag i Ploven for at løsne Undergrunden. Hards´S. nær der war plÒ¶j en fuw¶wer, tjy·r wi mæ i grupper ¡ba¶g¡ætter mæ to¶w hæ·st får = når der var plovet en fure, kørte vi med grubberen bagefter med to heste for. AEsp.VO. \ (også, ældre) = svær harve (til samme formål); jf. PS.18f. (ill.).
| grubbe·plov | grubbe·suppe |
| Sidens top | |