grov·regn

grov·som

Se også gruse (verb.)

grovs

adj. _ gròws Vends; gråws $Skannerup.

[dannet i tilslutning til grove; spor. i KærH (Vends), Him´N og GjernH (MØJy)]

= grov (af udseende, i munden el. om lyd). (som adv.:) om sommeren ¨ så kan vi høre hans hunde; der er tre, den ene er grovs i lyden, den anden er imellem, og den tredje er en bitte fin en. GjernH (Krist.DS.II.108). De svarer noget grovs, som det er den slags folks skik: "Å, vil du ikke kysse os i vor röv". Løgstør (Krist.JyA.5.205).

grov·regn	grov·som
Sidens top