grob·ryddergrob·skovl

grob·rydning

subst. _ 2.sms.led: ´ªrøj¶neµ $Tvis; ´ªröjnèµ Fjends.

[kun anførte kilder i MVJy]

= græs etc., der graves af en grøfts sider og bund, når den renses op. æn ¡mar§kªmöreµ wa må© vi kjor hjæm· fræ¿ blæ¿ñ mæ træk fræ æ hiè hæjèr ¡gro·vªrøj¶neµ å sör¶èn nöj _ hwær¡añèn law må© å hwær¡añèn law¶ a de añt = en markmødding var møg, vi kørte hjemme fra blandet med træk fra heden (jf. træk x) eller grobrydning og sådan noget _ hverandet lag møg og hverandet lag af det andet. Skautrup.H.I.263.

grob·ryddergrob·skovl
Sidens top