grob·mund
grob·rydder| grob·mund | grob·rydder |
subst. _ med sideformerne grobian, globian. _ gro¿brian alm. (spor. vsa. gro¿bian); großiå¿n $Agger; ¡gro¿ªbrian¶ $Voldby; *glovian Sall; også glo¿bian spor. i MØJy (F.); chrobian $Hostrup. _ genus: fk.
[formentlig < rigsmål; spor. afhjemlet]
= rigsm. Han war den mjest hykkelsk aa lumsk Gloviann, der ku go po tow Bien = han var den mest hykleriske og lumske grobrian, der kunne gå på to ben. VilbMøll.PS.I.64. \ (hertil, som adj.:) grobriansk. *Krist.Anholt.52.
| grob·mund | grob·rydder |
| Sidens top | |