grise·øre
grisken| grise·øre | grisken |
adj. _ grisk alm.; gresk $Læsø, Him og Als, sideform i MØJy (og spor. på Mors, i Hards, SØJy og SønJy´S). _ plur.: gri·sk $Agger.
1) = begærlig, grådig (efter ting, penge). Jeg brændte mig; thi jeg var for grisk paa Kaalen. Ommers (OBork.1814). \ (også) = ivrig, forhippet (mht. arbejde) [spor. afhjemlet; syn.: gerrig 3, glovn, glubsk] hañ æ gresk o è ¡arbè = han er gridsk på Arbejdet, ivrig efter det. Als.
2) = skrækkelig, frygtelig [vel < nedertysk gresig (= gruopvækkende, skrækkelig); jf. middelnedertysk grêse (= gys, skræk); spredt i SønJy´S] nåwèr gresk nåwèr = noget frygteligt (noget). $Brarup. en grisk Hund, farlig. Sundeved. Æ et it e grisk Vejr, de vaske aa muske i de uennele = er det ikke et skrækkeligt vejr, det regner og småregner i det uendelige. SlogsH. \ (hertil formentlig:) Gridsk, dvs. gram (i hu), Vred. *SVJy (Anchersen.ca.1700). hañ ær grisk i muñ¶èn (= han er grisk i munden), dvs. snakker hårdt el. grimt. *$Tved.
| grise·øre | grisken |
| Sidens top | |