grippe
Çgris| grippe | Çgris |
Se også Çgris (subst., interj.)
subst. _ gri¿s/grís/gri·s (K 2.1, K 1.1) alm. (dog gri¿s SSamsø); grij¶s NJy (K 2.0); også yngre grijs Vends (±SV; jf. AEsp.Nordjysk.I.85+89f.+II.95), spor. i Thy´N, Him´V og på Fanø (sidstnævnte sted vsa. gris); grij(¶)s Bjerre (også *grejs); gris Als, spor. på Sundeved. _ som 1.sms.led: se Çgrise´. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm. (dog kun spor. i LBælt); neutr. Sønderjy (K 7.1); også (yngre) fk. SønJy. _ plur.: grij·s/gri·s/Ágri·s (K 2.0, K 1.9) alm.; grej·s SDjurs, $Voldby; griès, gre·s NSamsø; grij·s Bjerre; *griser, *grisser spor. i Nord- og Midtjy (og fortrinsvis i ældre kilder). _ afvigende bf. plur.: grijsèn, grisèn Vends (jf. AEsp.Nordjysk.II.96); gresèn SSamsø, sideform på NSamsø.
[1563: (bf.) Griset (dvs. neutr.) (Rhode.HaderslevAmt.288)]
1) = svinets unge indtil en alder af ca. 3 måneder (hvor den er vænnet fra og kan sælges), evt. også inkl. alderen ca. 3 _ ca. 5 måneder, hvor svinet bliver kønsmodent (medmindre der for denne alder anvendes en særbetegnelse, fx polt); i kilder, hvor betegnelsen gris også kan bruges om voksne dyr (jf. betydning 2), kan ungen specificeres som bitte(·)gris, lille gris (etc.). a ska ha æ ¡u·lªtæñ¶ tan å¶ æ gri·s = jeg skal have ulvetænderne taget af grisene (de spidse hjørnetænder, der kan beskadige soens patter). $Vroue. _ (i spøgende datering, jf. atten:) 1800 å æn hwiÛ gris. Mols. _ (i et stort antal talemåder, med varianter, fx:) De er int værd aa vær So for jet Griis (= det er ikke værd at være so for én gris), dvs. det er urimeligt at gjøre sig Ulejlighed for saa Lidt. Feilb.FH.17. "De wa dæn fø·st", så· Sow¶en, hun fæk en Gri¶s = det var den første, sagde soen, (da) hun fik en gris. MØJy. de ska wær æn be§tè grij¶s, dær e§k ka krøl· mæ æ hå·l (= det skal være en lille gris, der ikke kan krølle med halen), siges om børn, småfolk eller fattige, der gør sig vigtige. $Agger. kom ¡in i æ ¡pisèl å se æ ¡gri·s (= kom ind i storstuen og se grisene), om noget attraktivt. Sønderborg. dæn¶, dær æjèr æ grís, får¡låµèr æ prís = den, der ejer grisen, forlanger prisen (ved handelens begyndelse). $Vroue. han è e§t gu¶è te¶ o faµ gri·s (= han er ikke god til at fange grise), dvs. han er ¡bøwlªbjænè (= hjulbenet). Sall. på be¡gri¶ßèli¡witjs ¨ svares: èn sow¶ pesè mi·r æn i ¡gritjs (= en so pisser mere end en gris). JMJens.Vend.251 (med varianten ¨ æder). En ka sæn (= man kan sende) en Gris te Paris, aa saa er et indda (= alligevel, stadigvæk) en Gris. ØH.1953.24. tit mo ¡grijsen lij fo(r), hwa ¡sowen hå gjow = tit må grisene lide for, hvad soen har gjort. Han. \ faste forb.: hun er med grise, der er grise i hende (om drægtig so) [alm. (tættest afhjemlet langs Vestkysten)] _ hun får grise (om fødende so) [alm. (tættest afhjemlet i Nordjy); syn.: Èfare] _ hun lægger grise (om fødende so) [alm. (tættest afhjemlet i Midt-, Syd- og Sønderjy); syn.: Èfare]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (arten) svin; fede´ el. slagtesvin [vistnok ved påvirkning fra købstadssprog; spredt i Nord- og Østjy, spor. også i øvrige Jyll (men ikke accepteret i landbrugsteknisk terminologi; syn.: svin x] tij·lè åm æ ¡må·r ¨ dæ sku ¡mo·©ès ¡bo·dè ve æ ¡høw·dè, æ ¡grij·s å æ ¡hæj·st = tidligt om morgenen skulle der muges både ved kreaturerne, svinene og hestene. Sall (Ord&Sag.1983.36). Jeg (født 1926) har aldrig på min dialekt hørt andet end gri·sèn (= grisene). Kun i sms. (hedder det svine´): swontøn· og lign. Ommers. Nir i Swenhust jÉl¶ler´æ om å wær noe ste·l, fo wò Grissen fø·st klò¶© æpå ham, wò der da rænt uk æ Fanens Spe¡takkel = nede i svinestalden gælder det om at være stille, for bliver grisene først kloge på ham (dvs. opdager de ham først), bliver der da rent ud et fandens spektakel. AEsp.GG.22. Husmænd og Smaafolk havde ingen Gaardso. De købte en Gris til at fede og slagte af Gaardmændene. Ussing.Erritsø.40. Den første Forberedelse til Julens Højtid indtraf ¨, naar vi skulde slagte Grisen, det var gerne sidst i November eller først i December. AarbThisted.1933.341. en grís, de ær no de bæjst en ka sla©§t; dær ær snå¿r e§t en teµ¶ í èn en e§t ka brow = en gris, det er nu det bedste, man kan slagte, der er snart ikke den ting i den, man ikke kan bruge. $Vroue. _ (i talrige talemåder, fx:) Go i sÉng mÉ hönsÉn å ræjs dÉ mÉ grisÉn, så ka do få usòve = gå i seng med hønsene og stå op med grisene, så kan du få udsovet. Grønb.Opt.234. Mælk og Havre gir kort Gris, Vand og Havre gir lang Gris (dvs. magre Grise). SJyAarb.1952.49. Do haa naak spist den saalt Æn’ aa æ Grisses Haal (= du har nok spist den salte ende af grisens hale; siges når en tørster). AarbThisted.1942.299. De ä et skidt Gris, de itt kan hold de ant fra ä Krüff = det er en dårlig gris, der ikke kan holde den anden fra krybben. DVN.1934.132. O¿rè æ låµ, å Gritjsi æ stakèn (= året er langt, og grisen er stakket), siger Husmoderen til den, der tager rigeligt til sig af Flæsket. AarbVends.1935.131. dær wår eµèn, dær vi¬ græ·Û, næ¿r di da e§t ku fo æ gri¿s te¶ èt (= der var ingen, der ville græde, medmindre de kunne få grisen til det); når man ikke selv kan græde, kan man nemlig tæj æ gri¿s i æ hå·l, te æn piv¶èr (= tage grisen i halen, til den piber). $Darum. Du ska et spåt mæ æn dø Gris, de ka wær æn ka stå åp å gryñt a dæ = du skal ikke spotte med en død gris, det kan være, den kan stå op og grynte efter dig. Røjkjær.Opt. æ gri·s spør e§t om¶ hwa æ flæsk kåstèr i ham·bår¶è (= grisene spørger ikke om, hvad flæsket koster i Hamborg), dvs. der er intet bestemt forhold mellem pris på grise og flæsk. $Darum. Spis, dej Gritjs, i Må·n ska do slatjès! (= spis, din gris, i morgen skal du slagtes) (siges til Børn for at faa dem til at spise). AarbVends.1933.101.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = person, der snavser sig selv el. sine omgivelser til [spredt afhjemlet; syn.: svin x] kå·lfålkèn wa no gri·s te¶ å go å vrø·Û i ol¶ skit å må©, å de ku si¶ès menèr, næ· i haj mörk huèsèr = mandfolkene var nogle grise til at gå og rode i alt (muligt) skidt og møg, og det kunne ses mindre, når de havde mørke strømper. NPBjerreg.ÅOmmers.42. Han dræffle sovs nenn ad sig, det griss = han spilder sovs ned af sig, den gris. AlsKal.I.18. ¡di¿n betè gri¿s, do ær eñ betè ¡gri·sªröw¶ = din lille gris, du er en lille griserøv (sagt til barn). $Tved.
Forrige betydning - Næste betydning
4) om dyr el. organ, der i formen minder om en gris.
4.1) = (fisken) stenbider (især hunnen); jf. Brøndegaard.Fauna.I.277 [spor. i NVJy og i kystegne af Hards; syn.: kul·so, kvab·so x] Vi skal ud efter "grise", således kaldes herude kulsøerne, stenbiderhunnerne, hvis værdifulde rogn driver prisen for disse fisk op på en halv snes kroner stykket nu i sæsonen. HESørensen.FM.11.
4.2) grå gris (= bænkebider) se Ìgrå 1.
4.3) = vom af får. grís = mavesæk, første mave i får. Den var lådden indeni og derfor meget svær at få ren. Der kunne blive tre blodpølser af den. *$Torsted.
4.4) = blindtarm af slagtet svin; blodpølse af blindtarmen. *Sundeved.
4.5) gris ¨ i børns leg: et langt snoet sneglehus, der mindede dem om en grisetryne. *AEsp.Læsø.
Forrige betydning - Næste betydning
5) om genstand, der i formen minder om en gris.
5.1) = røgrør til skorsten (fra bageste ende af ovn el. fra ekstra fyrsted) [spor. i NJy og MVJy´N] Til Aftræk for Røgen fra Fyringen blev muret tre Kanaler med Udløb fra Bagenden af Ovnen og førtes op over denne til en Gris (Røgkanal) ved Skorstensrøret, der igen førtes lodret videre, indtil den kunne føres ind i Skorstensrøret ca. 30 cm under Loftet. Hards. å§p o æ låwt wa æ grís fræ æ ¡ka§kè¡low¶n i æ ¡stuèªståw før skrås iñ¶ i æ skåstèn = oppe på loftet var grisen fra kakkelovnen i storstuen ført skråt ind i skorstenen. $Vroue.
5.2) = hullet rør el. hvælving i »kølle x, hvorover malten tørres; enten anbragt i selvstændig køllebygning el. i tilslutning til den åbne skorsten, jf. Talve.BTN.358ff.; også (tydeliggørende) kaldt kølle·gris [spredt i Østjy´N og ´M samt i SVJy, spor. i øvrige Jyll] En ¨ Maltkølle var opført af Grundmur ¨ med »Sparreværk og Straatag. I den ene Ende var en Forgang helt gennem Huset, og i Gangens inderste Ende var Fyrstedet. Derfra gik en Varmekanal med Huller i langs den ene Side og den ene Ende. Varmekanalen kaldtes "æ Gris". LSJespers.Starup.215. Naar Spiringen var tilstrækkelig fremskreden, blev Malten tørret i Køllen, der oftest var anbragt i Stegerset (= bryggerset) og var et lille muret Kammer, omtrent af Størrelse som selve Skorstenen (jf. »åben skorsten), med et Loft af Brædeflager, hvori der var boret Huller. Kølleildstedet: "Grisen" ¨ der laa paa Køllens Bund, var en lille gennemhullet Hvælving med Indfyring fra den aabne Skorsten, og naar der tændtes i Grisen, trængte Røgen gennem Hvælvingshullerne ud i Køllen og op gennem Hullerne i Brædeflagerne, hvorpaa Malten laa og langsomt blev tørret og røget. Zangenberg.B.13. _ (tilsvarende til tørring af pottevarer:) HimmerlKjær.117.
5.3) = pram, fladbundet båd [spor. i kystegne af NVJy og SVJy] Griis ¨ bemerker et lidet fartöi, mindre end en pram, oc større end en baad. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). Forbindelsen mellem land og den opankrede »sjægt og hyttefad foregik fortrinsvis i den af fiskerne højt værdsatte norske pram, "grisen". HNPed.L.50 (med ill. s. 51).
5.4) = rambuk (til at ramme pæle ned med). *SVJy (F.). *HostrupD.II.1.211.
5.5) = anker til brændevin [vel opr. jargon blandt smuglere; spor. i SVJy] Det meste (i forbindelse med smuglingen) gik uden ord, og skulde man tale, så var udtrykkene korte og knappe og ofte ¨ forblommede. Et anker var "en gris", en sæk klude "et knippe halm" (etc.). RibeAmt.1911´14.185. Feilb.BL.I.218. a ska hen o hå æ gri¿s sproµèn = (jeg skal hen og) have ankeret fyldt med brændevin. $Darum.
5.6) = »dobtønde (til markering af sat fiskegarn) [spor. på Fanø] FanøUgebl. 7/5 1898.
5.7) (i børneleg) = bold, kugle. Vi havde ogsaa mange Lege for; vi "drev Grise i Hul" (jf. »so i hul) og "drev So til Orne". *KThuborg.Harboøre.122. (i legen "genne gris" står en) "grisefar" i midten af en stor cirkel; "grisen", en bold, "gennes" ud til deltagerne, som fanger den, og "grisefar" skal så gribe bolden. *Him.
Forrige betydning - Næste betydning
6) om formation el. mønster, der i formen minder om en gris.
6.1) = lav jordvold i et stykke af furen, frembragt ved upræcis pløjning. *Mors.
6.2) = sammenfiltring af fiskeline(r) [spor. langs Vesterhavet i Hards og SVJy; syn.: kalv x] I daarligt Havvejr (Storm) kunde Drejeren (jf. Çdrager 2) ikke magte at faa Linen lagt i Bakken (jf. Çbakke 4)¨ (så) undertiden blev det hele en eneste Filt ¨ og kaldtes da en Gris. Frifelt&Kragelund.NKV.90. Eespigen (jf. æse·pige) kunde, naar en saadan Gris kom i Land, staa i flere Timer for at faa den rede, klar af Indfiltringen. Klinting.FN.50f.
6.3) = (ældre) kortspil for børn; kortene lægges i en uordentlig bunke, og man skal trække kort, uden at vælte et par, der står på højkant mod hinanden; den, der vælter sidstnævnte kort, tager resten af bunken, og spillet starter. *Vestjy (F.).
6.4) = (yngre) kortspil for børn, hvor kortene lægges i en rundkreds med bagsiden op og et vendt kort (ofte kaldt grisen) i midten; en spiller trækker kort fra kredsen til han kan følge farve; hvad han har trukket ind imellem tages på hånden, og en ny farve lægges ud til næste spiller; når alle kort er taget op, gælder det om at komme af med kortene på hånden (efter lidt forskellige regler); den, der sidder med sidste kort, bliver "gris"; jf. PDavid.GS.62f. [spredt i Østjy´M og på Ribe´egnen, spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen)] \ (hertil muligvis:) di spelt ¡grijs fò/mæ sæ ¡sæl¶ (= de spillede gris for el. med sig selv), dvs. de lavede dårligt arbejde, arbejdet mislykkedes for dem. *AEsp.Læsø.
Forrige betydning - Næste betydning
7) om plante el. frugt, som ved form, brug eller navn leder tanken hen på en gris.
7.1) = (planten) pindsvinekaktus. *Skyum.M.50. *Als (JLange.ODP.I.512).
7.2) = frugten af hybenrose; jf. JLange.ODP.II.452 [spor. i Syd- og Sønderjy] Ofte kaldtes bærrene (af hyben) røde grise, og pigerne lavede sig fine perlekranse af de skinnende bær. OHøjrup.L.33.
7.3) = frugten af (planten) gul iris. de fyldige, ovale frugter, der (af børn) kaldes Grise ¨, bliver formet som legetøjsdyr og forsynet med ben (og hoved og hale). *Højer (JLange.ODP.I.774).
7.4) = frugtkapsel af (planten) aftenpragtstjerne. den grønne (umodne) kapsel ¨ forsynet m. ben ¨ bruges til legetøj (under navnet) Gris. *Thy (JLange.ODP.II.45f.).
7.5) = (planten) bakketidsel; jf. JLange.ODP.I.286 [muligvis omdannelse < bakke·galt] vi sagde en Gris om en stor flad Tidselart, der kunde blive 25´30 cm i Omkreds. *Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
8) om fødevarer (el. ingrediens heri), der i formen minder om en gris.
8.1) = bygmelsbudding. *Vestjy (F.).
8.2) = bolle kogt i fedt. I mit Hjem fik vi Nytaarsaften Sursteg og Varme Grise: ¨ en hvid Kagedej med Rosiner ¨ henstod til Hævning i en Gryde ¨ Dejen blev formet til ret store Boller og bagt i en Gryde Fedt (som Klejner) og serveret varme med Syltetøj til. *MØJy. Paa Rønde og Fuglsø Markeder kunde vi købe "Sukkerhjerter", "Mænd", "Grise" og "Honningkager". *Mols.
8.3) = pebernød; i gættelegen min gris løber til skovs (el. lign.), spillet i juletiden [jf. hjort´¡her; spredt i Sydjy´Ø, spor. i tilgrænsende dele af Vestjy, i Sall og i Thy´N; syn.: agern´i´hænde] En anden gætteleg gik ud på, at et barn tog en pebernød i sin hånd, lukkede hånden, strakte den frem og sagde: "mi gris læwer a æ skov" (= min gris løber ad skoven til). Et andet barn svarede: mi·n læwer mæj" (= min løber med), hvortil det første barn sagde: "wa træ leg’er en unner" ¨ (= hvad træ ligger den under?). Gættede barnet rigtig ved at pege på den finger, hvor pebernødden lå, fik han pebernødden, men pegede han på den forkerte finger, måtte han af med én. Hards.
8.4) (i plur.) = semuljegryn i vælling. *$Aventoft. *Åbenrå (DF.XVI.56). \ (også) = rosiner i suppe. *AEsp.Læsø.
Forrige betydning - Næste betydning
9) om afsondring, hævelse etc., der kan lede tanken hen på en gris.
9.1) = "søvn" i øjenkrog [spor. i Hards´Ø]
9.2) = "bussemand" i næsen [spor. i SØJy]
9.3) = "tømrerlus" (lille blodudtrædning) [spor. i NVJy og MØJy] der bliver en gris ¨ efter et slag; (man kan) slå en gris. VoerH.
9.4) spytte/lægge røde grise = få hævelser og blødning efter slag [spor. i Hards´N] Så blev Mariane meget vred og påbød, at jeg skulle gå ind til Bedste og sige, at jeg havde løjet. _ "Hejsen ska di røw kom te o spyt røe gris" ¨ Jeg forstod, at dette betød mange klø. AarbHards.1957.44.
9.5) lægge grise = kaste op [overført < betydning 1] om den fulde, som kaster op, kan siges: han lo gri·s, mæn han beÛ e§t æ hå·l å¶ èm (= han lagde grise, men han bed ikke halen af dem). *Vestjy (F.).
10) sidde til ¡grisen = sidde efter (i skolen) [af uvis opr.; muligvis er gris her betegnelse for kakkelovn el. lign.] *SletH (Him; Sgr.III.239).
| grippe | Çgris |
| Sidens top | |