´grinderet
grindle·stok| ´grinderet | grindle·stok |
verb.
[< grindel; spredt i Fjends´N (og kendt i det gamle Skive, jf. AarbSkive.1946.101); syn.: Çbrande 2]
= tørre og røge lerpotter (oftest i åben skorsten) forud for brænding (i grav el. ovn). (vbs.:) Hensigten med Grindlingen var at gøre Potterne stærkere (haardere og fastere) til Brændingen. Der skulle fyres med stor Forsigtighed, først svagt, efterhaanden stærkere uden synderlig Flamme, til Potterne var blevet brunlige og derved tjenlige (til brænding). AarbViborg.1936.18.
| ´grinderet | grindle·stok |
| Sidens top | |