grimsel
gri¡mumme| grimsel | gri¡mumme |
adj. _ grim·sè/Ágrim(·)sè (K 1.3, også mht. acc.2) alm.; Ágremsè $Bov.
[< grimet (jf. KrMøller.D.24); SønJy (dog kun spor. på Als og syd for rigsgrænsen, men inkl. tilgrænsende sogne af SVJy), spor. i øvrige Sydjy´S; se kort; syn.: grimet 2]
 |  Tæt afhjemlet |
= snavset, beskidt. grim·sè = grimet i Ansigtet er man, når man har Striber i Ansigtet, så det ser ud, som om man har en Grime på (jf. grime 2). HostrupD.II.1.211. e tøj kå væ grimse vonæe det trænge tel og blyv vaske = tøjet kan være grimset, når det trænger til at blive vasket. Als. de see naue grimset ue hen i dje køkken = der ser noget beskidt ud henne i deres køkken. ØSønJy.
| grimsel | gri¡mumme |
| Sidens top | |