gribs·jord
gribs·moder| gribs·jord | gribs·moder |
adj. _ med sideformen gribs. _ gribsk alm.; grewsk $Læsø; grißsk Thy; *gribs Mors (Schade.); grebsk $Erslev; grivsk $Vroue; grifsk $Tved; *griwsk, *gryvsk Hards.
[jf. gribse]
1) = begærlig, grådig, grisk [spor. i Nordjy og Midtjy´N] Schade.172. do ska et wæ·r så grifsk, siges til et barn, der griber efter maden. $Tved. a wa e§t så griwsk o¶ o sæl Tow¶ = jeg var ikke så ivrig efter at sælge uld. HPHansen.Opt.
2) gribsk gods [syn.: gribs·gods] gribsk gos = noget som alle har ret til at tage, og som det derfor gælder om at få først fat i; ¨ kåskraberen war gribsk gos = søstjernerne havde alle lov at tage; de war gribsk gos å få fat i i ma¶j der wil tjy·r i wonful fesk, dvs. det var med at være på tæerne, om man skulle få held til at få fat i en mand, der ville køre en vognfuld fisk. *AEsp.VO. En Morgen lå der en Mængde Parafinlys spredt på Stranden, og det var jo gribsk Gods i disse oliefattige Tider. *Holmsland.
| gribs·jord | gribs·moder |
| Sidens top | |