gribse
gribs·jord| gribse | gribs·jord |
subst. _ 1.sms.led: *gribs´ alm.; grefs´ $Voldby; grifs´ Hards; grivs´ Fjends; (forvansket:) *ribs´ SVJy.
[beslægtet med gribse; jf. gribsk 2; spor. i Nørrejy og ØSønJy´N]
= hvad der er uden ejermand el. betragtes som fællesgods. gribs gods er det, som en hver tager oc røver til sig af, alt som mand lyster, oc har ingen ret eiermand ¨ hans middel oc huusgeraad var ligesom gribs gods. TerpagerÌ.ca.1700. æ Æwl er gued, men de er Gribsgods, de stoer for nær ved æ Vej = æblerne er gode, men de er gribsgods, de står for nær ved vejen. MØJy. \ (også) = hvad alle ønsker at få, erhverve [spor. afhjemlet] ¡grifsªgos (siges om) ting eller vare, som enhver vil have (fx. på auktion). Skautrup.H.II.137. næ¿r vi sla©§tè wa æ ¡swiñ·blæ·r ¡grivsªgos får dæm smo¿ = når vi slagtede, var svineblæren gribsgods for de små (som brugte den til legetøj, fx »rumlepotte). $Vroue.
| gribse | gribs·jord |
| Sidens top | |