gribbes
gribelse| gribbes | gribelse |
verb. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 2.0, K 1.9. _ præs.: (´er K 6.2:) griv¶èr alm.; gri߶èr Vends; griw¶èr $Læsø; gri·ßèr NVJy; gri·vèr Him´V, Sall, Fjends´N og Hards´N; grib¶è, gri߶è MØJy (K 4.3); grifè Sønderjy´SØ. _ præt.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.1. _ ptc.: »kort 3 (med noter). _ imp. plur.: griv¶èr $Agerskov; Ágri·fè $Felsted.
\ Ìogså gri·f spor. i Him; Çogså gri·v $Vodder; Èdog græ߶ $Agger; også (formentlig yngre) gre¿v Mors; ¢dog gre¿v spor. i SønJy´NV; £dog græ߶èn $Agger; Àogså grævèn spor. i MVJy; også grevèÛ spor. i SDjurs; også grovèÛ $Tved.
1) = tage fat i (med et rask greb). han ¡gre¿ß èn spañ ¡mjÉlk å smet ¡po¶ è ¡i¬¶ = han greb en spand mælk og smed på ilden. $Torsted. Så traj han ni¶e o Wo¶nen, gre¶v dæn fø·st dæn bæjst o di ång· Pigger å ga sæ te å dån·s mæ hin = så trådte han ned af vognen, greb den første den bedste af de unge piger og gav sig til at danse med hende. AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.60). do flo¿r å gri·vèr åm¶ dæ = du flår og griber om dig _ siges irettesættende til grisk barn. $Vroue. vi¬ di grijb ÉtÉr ham, så var haj låñtj hÉn = ville de gribe efter ham (dvs. katten), så var han langt borte. Grønb.Opt.158. dæn ¡stuèr ¡dræµ han grifè ¡olti ætè de ¡störèst styk ¡brø· = den store dreng griber altid efter det største stykke brød. $Angel. (overført:) æ græ߶ mæ ij¶èr = jeg greb mig i det, jeg var ved at fortale mig, men stoppede op. $Agger. _ (talemåder:)"hvad ska vi gri·f å gø·r i?" (= hvad skal vi gribe at gøre i) siges der, når man er rådvild, eller ikke ved, hvad man skal foretage sig. ØSønJy. Hwa ska vi griiv u gyer i, æ Natpaat sto dæ Grød i, u begge Næwer ka et faaslo = hvad skal vi gribe at gøre i, natpotten står der grød i, og begge næver kan ikke forslå. SØJy. Den, der vil grief Guld i Gjøwn, griber let Fanen i æ Øs = den, der vil gribe guld i håndfulde (dvs. er begærlig), griber let fanden i røven (dvs. kommer let galt af sted). ØSønJy. han tro·i å gri·v 嬶 vær·dèn, å så gre¿v han fañèn om æ nåsèr (= han troede at gribe (dvs. troede han greb) hele verden, og så greb han fanden om nosserne, siges) om den, som venter at få meget, men intet får. LBælt. \ faste forb.: gribe ¡an. a) = rigsm. (tage fat på, starte på; klare) [spor. afhjemlet] bare a wÉ·st, hwant a ska grib´e an¶ = bare jeg vidste, hvordan jeg skal gribe det an. AEsp.VO. der waar saavist ant o griv an mej end o sto o pynt ¨ anten si sjæl heller æ Stoww = der var såvist andet at tage fat på end at stå og pynte enten sig selv eller stuen. Frifelt&Kragelund.DV.20. (sagt om morgenen:) Fæk du ornle begynd? _ Fæk du ret greven an? = fik du ordentlig begyndt? fik du startet rigtigt. SStef.FH.43. _ b) = antaste. di (kunne) sie, te æ vaar en simpel Knæit aa vild grif e Pigger an aa e Vei = de kunne se, at jeg var en simpel knægt og ville antaste pigerne på vejen. *SJyMSkr.XIX.160. _ gribe ¡om sig = rigsm. (brede sig, om sygdom, ild etc.) [spor. i Nørrejy] _ gribe ¡til = finde på; gøre; stille op [spredt afhjemlet] Ajes sto ræhn faatabt, faa haj vest jo aalle, hons haj sku grihb te = Anders stod rent fortabt, for han vidste jo aldrig (dvs. overhovedet ikke), hvad han skulle gøre. CJRLund.TN.27. slaar han æ Haand af mæ, saa haar a ett andt aa grif’ te end aa hæng’ mæ sjel = slår han hånden af mig, har jeg ikke andet at gøre end at hænge mig. Aakj.LH.85."No æ de jæn Dont ¨", soj hon, "va æ griffe te" = nu er det ligemeget, sagde hun, hvad jeg finder på. JMads.FH.66.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = få fat i; fastholde (fx bold) [spor. afhjemlet] _ (overført:) ¡de ¡gre¿ß han ¡itj = det opfattede han ikke. *$Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = pågribe, fange [spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy] når det sidste skår korn mejes, siges: no ska vi hå æ hå·r grev¶èn (= nu skal vi have haren grebet). Vestjy (F.I.555; tilsvarende $Vodder og $Bov). Han tint jo, han sku’ ha’ lusked forbi uden aa blyv’ græven = han tænkte jo, han skulle have lusket forbi uden at blive pågrebet. Aakj.GB.78. ka do ¡it ¡jeÏp mæ å ¡gri·f de ¡de·è ¡foa = kan du ikke hjælpe mig at fange det der får. $Angel. (talemåder:) de ka do grif ¡ha·rèr ªfår = det kan du fange Harer for (= du kan rende og hoppe). $Vodder. hañ kan ¡it gåt gri·f ¡svi·n = han kan ikke godt fange Svin (siges om en person, som er hjulbenet). $Bov. (i leg:) Ka do gri·f mæ = Kan du fange mig? HostrupD.II.1.210. o grihv = Barneleg, hvor Børnene gribe hinanden i Løb; der løbes mellem to bestemte Punkter. SVJy.
4) i særlige anvendelser. blyw ¡gre·wè = blive besvangret. *AEsp.Læsø.II.105. de veÏ ¡chå·r ek grib te ¡ve·r = det vil slet ikke give bestandigt Solskinsvejr. *$Fjolde.
| gribbes | gribelse |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}