gred·havreÌgredle

gredig

adj. _ gre· Vends (dog grÉ·è, greÛè KærH); greÛè ØHanH, Thy; *gredde Mors (Schade.ca.1820).

[muligvis samme ord som tysk gredig; jf. norsk dialekt gridug, engelsk greedy; Vends´V, ØHanH, spor. i KærH (Vends) og i NVJy; se kort; syn.: gril, henten]

Tæt afhjemlet

= grådig, grisk, begærlig; ivrig, forhippet. haj er intj så gree på å arbijts, haj er gree på peeng = han er ikke så ivrig efter at arbejde, (men) han er grisk efter penge. HvetboH. (talemåde:) Han er saa Griddig paa det, som den sultne Mand var paa Vellingen. Melsen.1811. hon war så gree ætter å få noo å wÉ = hun var så forhippet på at få noget at vide. AEsp.VO. gre· ¨ også om en Hest der går rask på. Vends (Røjkjær.Opt.).

gred·havreÌgredle
Sidens top