greb·lag
greb·skyde| greb·lag | greb·skyde |
Se også grebing (subst.)
subst. _ med sideformerne grebing, grebling, grøbning, grøbing, gremning, greben, grøben. _ a) grebning (NVJy, Sall, Han, NØJy, Midtjy, SØJy´N}; se kort 1):
 |  Tæt afhjemlet |
udtale »kort (med noter), syd for linjen A; jf. K 4.3. _ b) grebing (spor. i Nordjy, fortrinsvis som ældre sideform; jf. også note 3): grebeµ HvetboH (Lyngby.Opt.); grÉbeµ HillerslevH´Ø; *græ(·)ßeµ, grÉweµ Thy´M og ´S; *grevèµ Mors. _ c) grebling (spor. som sideform i NVJy, MVJy samt MØJy): *grævling NVJy; græwleµ Sall, Hards. _ d) grøbning (Vends´Ø, spredt (og yngre) i Vends´V, spor. i Vends´S; se kort 2):
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
udtale »kort, nord for linjen A. _ e) grøbing (Vends´V, dog kun spor. i ´S; se kort 3 ): udtale »kort (med note), nord for linjen A. _ f) gremning (spor. som sideform i MØJy´M): *græmneµ _ g) greben (spor. på Mors): *grevven _ h) grøben (spor. i Vends´V): *grøwn, *grøbben _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså yngre grø·bneµ; nærmere om udtalen i hele Vends se FestskrSkautrup.327; Çspec. grÉß·neµ $Lild; spor. yngre græ·bneµ; È(kun få optegnelser i lydskrift:) gröb(n)eµ Vends´S; greweµ Læsø; ¢også ældre *græw·neµ Thy´M og ´S (jf. tillige pkt. b); også ældre *greß·neµ Mors (jf. tillige punkt b); yngre grÉß·neµ (fx $Torsted), ; £også optegnet græwneµ; Àældre græveµ (Lyngby.Opt.), *greving; spor. også græv·neµ; Îogså (især mod ´N) græwneµ; også grewneµ SVJy´S; {overvejende længde i overensstemmelse med K 1.3; også græw(·)neµ i ´S; }formen synes dog relativt ung i Him, NVJy, på Sall, på Djurs og i MØJy´Ø; spor. også som yngre form i SVJy og Tyrstrup.
[1621: Grebing (AarbThisted.1919.28); < ældre dansk grebe (= flytte, fjerne vha. en greb), iflg. ODS. måske opr. betegnelse for staldgødning]
 | Tæt afhjemlet |
1) = gulv bag båsene i ko´ el. hestestald, lidt forsænket i forhold til båsene, løbende som en gang på langs gennem hele stalden (midt i, hvis dyrene står i to rækker); her havner dyrenes møg og ajle, som så jævnlig muges ud; opr. lerstampet, senere stenpikket (og i nutiden cementeret), efterhånden også med regulære render i begge sider til samling af møg og ajle, hvorefter betegnelsen grebning kan knyttes specielt til rende el. til gang, se betydning 2 hhv. 3, men dog i reglen stadig betegner helheden i stedangivelser som ud(e) i, gennem grebningen etc.; jf. FestskrSkautrup.325 ff. [Nørrejy (dog kun spredt i Vends´S, spor. i SVJy og SØJy´S, og ikke afhjemlet fra Kattegat´øerne); se kort; syn.: bås·grob, Çgrob, møg·grob, skovle·gang, øddel·grob x]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
i gamle dage var è ¡grevnèµ hele mellemrummet mellem to rækker køer. $Bjerre. gre·ßneµ (er) den stenlagte gang midt i den gamle stald, (dvs.) både skovlbanerne (= gødningsrenderne) og pladsen imellem. Mors. (talemåde:) Om en, der er ødsel, siges: "De kan idt hjællp en Kuw gir møj¶ Mjælk, nær ¶en lægger ¶et i æ Grevning" = det kan ikke hjælpe, (at) en ko giver meget mælk, når den lægger det i grebningen. Ussing.Erritsø.184f. vi havde før 1908 ingen ajlkum (= ajlebeholder) ¨ derfor måtte vi hver dag lægge hedetørv i grebningen, så disse kunne trække ajlen til sig; der skulle ny tørv i hver dag. Hards. Pigen løb i Iveren ud og tog i Studens Horn og trak den gjennem Græbningen (og ud i det fri). Aakj.JF.48. _ (også gårdens folk brugte grebningen, når de skulle besørge, indtil der blev indrettet »vandhus, og man vænnede sig til at bruge det:) Hun købte sig en natpotte. Det blev for koldt i vintertid at gaa ud i grebningen. BBMüll.T.I.15. Æ WC håj· vi jo uwe i dæn jæn· æ·n å æ væj·stehuks, mæn de war kun æ kwenfålk, dær brow¶t æn ¨ Få¶r, æ kå·l å æ drænge brow¶t æ græw·ning i æ nös = wc¶et havde vi jo ude i den ene ende af vesterhuset, men det var kun kvindfolket, der brugte det ...; far, karlene og drengene brugte grebningen i kostalden. Ejsing.Salling.67. _ (spøgende:) (det) kan siges om den, der ikke kan få plads ved bordet, at han må sidde i grebningen. MØJy. på sygehuset, når ¨ en patient ikke kan være i rækken af senge, bliver den stillet ved fodenden af de andre, og så ligger han i grævningen. Fjends.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gødningsrende mellem midtergang og båse [Hards (±Ø, men med tilgrænsende egne af SVJy), spredt i øvrige Nørrejy (med tilgrænsende sogne af SønJy), men hér ikke holdt klart ude fra betydning 1 (og i ældre kilder kun spredt, for så vidt angår NJy, NVJy, Hards´V og SVJy´NV); se kort; syn.: ajle·rende, møg·rende, skovle·rende]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
a haad æ støwt stajjend o æ sæss, aa va ve aa fylld en mæ mog fra æ grevvning = jeg havde trillebøren stående på sæsset (dvs. i midtergangen) og var ved at fylde den med møg fra grebningen. Herning´egnen. (møget køres ud med trillebør) Og saa tilbage til Stalden efter den næste Støwtfuld (= trillebørfuld), indtil begge Grebninger var tømt. NHorneH (SVJy; Raunkj.VH.59). en Dag ¨ Mejeristen kom og gjorde sig vigtig igen, knoklt vi ham nij¶er i æ Grævning, hu dæ wa mjæst Måg (= ned i grebningen, hvor der lå mest møg). HPHansen.GF.III.196.
3) = midtergang i stald (eksklusive gødningsrenderne ved siden) [spredt i Han´NØ og Him´NØ; spor. i øvrige Østjy, Sall og NVJy (men her vist i reglen, fordi selve gangen ikke har noget særskilt navn, jf. Ìgang 11.4); syn.: Ìbro 4.2, bås·gulv, mellem·sæs, mellem·sæt, stald·bro, sæssing x] Der var ingen bæssingfjæl (bag båsen), der var kampesten, som laa paa fladen, og der nedenfor (lå) Spyvelgangen (= spulegangen, dvs. gødningsrenden), og saa kom Grebningen. HellumH (Him). \ (spøgende) = midtergang i kirke [spor. i Thy´S og Sall] (om der var kommet mange til julegudstjenesten?) "Ja, de’ ka I trow, de saaj hiel uk i æ grævning" = ja, det kan I tro, de sad helt ud i midtergangen. Sall.
| greb·lag | greb·skyde |
| Sidens top | |
}){kind=link}