grav·hund
grav·minde| grav·hund | grav·minde |
subst.
[< Ìgrav 2; spor. i Vends]
= hø fra tørvegrav (som er groet til efter endt brug). fattefålk sla¶w dæm æ kon grawhøø¶ i törregrawwen te djÉ tjy¶r hÉller foo¶r, å de war dem såmæçj wal untj = fattigfolk slog sig en smule gravhø i tørvegravene til deres køer eller får, og det var dem såmænd vel undt. AEsp.VO. Fòòr fæk låw å slo grawhøø¶ te wò hæst i Börm¡klÒstes törregra·w imò å hÒ·st 5 töjjer laj by¶g få Börm¡klÒster = fader fik (i 1904) lov til at slå gravhø til vor hest i Børglumklosters tørvegrave mod at høste 5 tønder land byg for Børglumkloster. AEsp.VO.
| grav·hund | grav·minde |
| Sidens top | |