ÌGrave
grave·bojel| ÌGrave | grave·bojel |
Se også ÌGrave (mn.)
verb. _ graw·/gra·/gra·w/graw/Ágraw etc. (K 2.6) alm.; grå· ældre form på Læsø; også graw $Houlbjerg; også gråw· VSønJy (K 2.6); også Ágråw· spor. i SønJy syd for rigsgrænsen og i Angel; græ·w $Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er (K 6.2) Ommers, Djurs, MØJy, SØJy´N; *græwer Hagerup.Angel. _ præt.: a) svag bøjning{: »kort 1 (med noter), jf. også K 6.1. _ b) stærk bøjning}: »kort 2 (med noter). _ ptc.: a) svag bøjning{: »kort 1 (med noter). _ b) stærk bøjning}: »kort 3 (med note).
\ Ìdog graw·t hhv. graw¶t Anholt; også grawt hhv. graw¶t $Houlbjerg, spor. i ´SV; i yngre dialekt også ´et hhv. ´¶et (K 6.1) og spor. i MØJy´NØ og på Djurs graw· hhv. graw¶ (jf. K 6.1); Çogså gra·wèt hhv. gra¿wt SVJy´S (K 2.6); Èdog Ágra·j hhv. gra·j syd for rigsgrænsen (og sandsynligvis på Rømø); også yngre grawèt hhv. graw¶èt nord for rigsgrænsen (især mod ´N, hvor der også er optegnet tilsvarende former med ´å´); ¢spor. også *graj; £dog gråw¶ ´SØ; Àdog gråw¶ $Vorning, $Bjerre; Îkun optegnet efter hjælpeverbet være; jf. også (tryksvagt) *grawèn $Anholt; {dominerende overalt i yngre dialekt; }fortrinsvis i ældre kilder, men i Nordjy anvendt helt op mod vor tid.
1) = rigsm. Det var om foråret, han stod jo og grov til urter (= gravede urtehaven). Him (Krist.DS.V.9). dæ sku gra·s få è a·r¡æñèr (= der skulle graves for agerenderne); man gravede hjørnerne på forageren (hvor ploven ikke kunne nå ud). $Fanø. (om en husmand i 1870¶erne:) Der var ikke Raad til at holde Hest, saa han gravede hvert Aar hele sin Mark og kørte Mergel paa med en Trillebør. Gejlager.NHF.97. a ¡e·sªpi©è di sku graw ¡wår¶m = æsepigerne de skulle grave orm (til madding ved fiskeriet). $Ål. væn è boÁte·tè æ ¡åpgrawè blywè Ánåwè ¡nængrawè i èt boÁte·thæs, vo di så lechè è ¡viñtè öwè = når kartoflerne er gravet op, bliver nogle gravet ned i et potet´hæs (dvs. en kartoffelkule), hvor de så ligger vinteren over. $Als. Òl der sku wu te gammelÒl, blÒw grawwe ni¶r i joo¶ren = øl, der skulle blive til »gammeløl, blev gravet ned i jorden (til lagring). AEsp.VO. Drukkenboldten maa have Brændeviin, "om han saa skuld graww en ur a æ Juer" (= om han så skulle grave den ud af jorden). Feilb.FH.18. _ (talemåder:) go ¡daw¶, la·ws, sto do hi·r å grawè li¶èr å hår eµèn spå· (= goddag, Lavst, står du her og graver ler og har ingen spade?); meningen dermed er forglemt. Bjerre. Om snavsede hænder: hår do graet di Olmer op? (= har du gravet din bedstemoder op?). FanøUgebl. 1982 nr.26. Til en, der har lange Negle, siger man: Do ku snar grav di femt Oldemor op (= du kunne næsten grave din »femte oldemoder op). SønJy. _ (også om dyrs graven:) e Ágröwleµè grawè dæm ¡ne·è om ªviñtè = grævlingerne graver sig ned (dvs. går i hi) om vinteren. $Rise. håj wå i sta·di Strij¶ mæ Wårmen, der gra·we sæ i¡djæmm¶el Båj¶ = han var i stadig strid med ormene, som gravede sig igennem bunden (af hans jolle). AarbVends.1958.216f. _ (overført:) Det var en god Ko ¨ og det varede derfor ikke længe før en Mand (på markedet) kom hen ¨ og grov sine Fingerspidser ned i dens Rygskind (for nærmere at vurdere foderstanden). JVJens.HH.II.51. Do ska ¡í ¡sår·n ¡graw· i è ¡Næj·s = Du skal (må) ikke sådan grave (pille) i Næsen. HostrupD.II.1.210. \ faste forb.: grave tørv = rigsm. å graw Tårre (siges) når Tørven stikkes af i selve Graven; udelukker Strygning (dvs. at »stryge »æltetørv). Sundeved. a ¡kwenè sku da ¡å mæj te o graw ¡tör¶è, di sku skyÛ èt ¡u¿Û = kvinderne skulle da også med til at grave tørv: de skulle køre det ud (fra tørvegraven til læggepladsen, på trillebør). $Give. (talemåde, med varianter:) han ¨ war stennike po Bienen. Folk såe, te han slow Løng mæ de jænn Bien å grawe Tørre mæ de ånjt = han var usikker på benene; folk sagde, at han slog lyng med det ene ben og gravede tørv med det andet. HimmerlKjær.1952.12. _ grave træk se træk x. _ grave til ¡halvt = grave (tørv el. kartofler) op for en anden og selv få halvdelen i løn [spor. i Vends, Him og Sydj] de små tørveskifter, som så at sige hver gård og ejendom havde, og hvor der vel i århundreder er blevet gravet tørv til eget forbrug og til aftægtsfolkene _ enten man så selv gravede, eller man havde en arbejdsmand til det, eventuelt til at "grave til halt" (halvt). HorsFolkebl. 24/5 1972. _ grave på ¡halve = d.s. *$Ål. _ grave på ¡part = d.s. [spor. i Thy og Him] Husmændene gravede Kartofler op paa Part. Hele Familien skulde med, og det gjaldt om at grave, mens Tid var. De fik som Regel hver 6 Skp. (= skæpper ud af det). AarbThisted.1933.333.
2) = udskære (i træ); indhugge (i sten) [jf. ODS. grave 2 og II.gra¡vere; spor. i Nord- og Østjy] Sønnen saad aapaa Slawbænken aa grawed Stads med hans Knyv aapaa en nøj Mongelfiel, han haad lawed = sønnen sad på slagbænken og skar pynt med sin kniv på et nyt »manglebræt, han havde lavet. Schak.V. (Ord&Sag.1997.39). Sønnen fik endda saa meget ud af Sagerne, at han kunde bekoste en Sten paa Faderens Grav med hans Navn gravet ud paa. Ommers (Krist.JyF.XIII.64). (overført:) Hans Ansigt var speeged a Suel aa Vind (= udtørret af sol og vind) / aa graven mæ Revner aa Rynker ind. JSøe.TB.16.
| ÌGrave | grave·bojel |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}