gratte·værk
gratu¡lerende| gratte·værk | gratu¡lerende |
verb. _ 1.led: gratu´, gratè´ alm.; gråtè´ Tønder; chråtè´ $Fjolde, ældre form i $Bov. _ 2.led: ´¡li¶è(r) etc. (se ´ere). _ bøjning: se ´ere.
[< tysk (jf. nedennævnte lykønskning); formerne med ´å´ tyder på et nedertysk mellemled; spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy (men her som lån fra rigsmål)]
= rigsm. Men no vil A sjel ta dæhen (dvs. til brylluppet) ¨ aa faae dem grattelieret. And.GildeÌ.15. vi ho væt øv’e ve di gammel, dæ buj øv’e få Annmajs Oldmå å gradiliæ te Jul = vi har været ovre hos de gamle (mennesker), der boede over for Annemaries bedstemoder, at gratulere til jul (dvs. ønske god jul). HAlsinger. (JyTid. 19/12 1948). (ironisk:) Do ka gratè¡le·è dæ, væn din ¡Fa¶è ¡se¶è, va do ha ¡law¶èt: de gi ¡Strips = Du kan gratulere (kondolere) dig, når din Far ser, hvad du har lavet: der vanker Klø. HostrupD.II.3.200. \ (spec.:) jeg gratu¡lerer = til lykke! (især med fødselsdag el. forlovelse) [spredt i ældre kilder fra Sønderjy] a gratè¡le = jeg gratulerer, sagdes tidligere ved Fødselsdage, nu ønsker man til Lykke. $Øsby.
| gratte·værk | gratu¡lerende |
| Sidens top | |