Ìgrattet
gratte·vorn| Ìgrattet | gratte·vorn |
Se også Ìgrattet (adj.)
adj. _ med sideformen gratteret. _ gra§tè/Ágratè/gratè (K 1.4, K 1.5) alm.; *grattere GramH.
[af uvis opr., muligvis < Ìgrattet 1; VSønJy (±S, ± Vadehavsøerne, men inkl. nabosogne af SVJy), spredt på Sundeved og Als, spor. i øvrige SønJy og Vestjy´V; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= grålig; snavset, nusset. grat¶te = graa og grim i Ansigtet. PKMadsen.Opt. hon æ så ¡gratè (= hun er så grattet), dvs. snavset, om alt forskelligt snavs, fx om barn, om kone med snavset tøj. $Als. de si¶èr nåwèt gra§tè u¿Û (= det ser noget grattet ud), om smørrebrød, fuldt af sand el. tørvesmuld. $Darum. _ (overført:) han ser fejt gratte uhr edaw (= han ser meget grattet ud i dag), dvs. ser ud til at være i meget dårligt Humeur. Sundeved. \ (hertil:) gratte¡ri = snavsede ting. *$Vodder.
| Ìgrattet | gratte·vorn |
| Sidens top | |