grase·røv
grase·vorn| grase·røv | grase·vorn |
adj. _ gra·sè alm.; grasè $Vroue.
[< grase 2; spor. i Thy, Hards´NV og på Mors, desuden $Vroue]
= udtværet, uordentlig, smudsig, pløret. Var æ Wajs møj blæbbere, saa æ Gaangh var aah grase, var det en Guh at komme op aa aagh = var vasen (dvs. vejen) meget sølet, så føret var for pløret, var det et gode at komme op at køre. AarbMors.1924.21. (overført:) Somm, der sprekker grase Tysk, / rynker o æ Nies ad Jydsk = nogle, der taler dårligt tysk, rynker på næsen ad jysk. Noe´Nygård.M.18.
| grase·røv | grase·vorn |
| Sidens top | |