grande·stue
granding| grande·stue | granding |
subst.
[< Ìgrande 2; spredt i Vends, Him´NØ og SVJy´SV, spor. i MØJy, SØJy´S og SønJy; syn.: grande·stue]
= møde, hvor landsbyens bosatte mænd (i reglen gårdejere) i fællesskabets tid afgjorde sager af fælles interesse. Grandstævne ¨ hvor Granderne forsamle sig (jf. Ìgrande 1), almindeligst om Søndagen efter at Gudstjenesten er ude, for at raadslaae og debattere over Byens Anliggender. Melsen.1811. Der blev "böjet" (= indkaldt) til Grandestævne ¨ naar Byhyrden skulde fæstes. Vends. Oldermanden lod sin ¨ sin Karl gaa gennem Byen, tudende paa Byhornet, og en Gang imellem standsede han for at bekendtgøre Tiden for Grandestævnet. HimmerlKjær.1947.61. Når der skulde være Grandestævne, sendte Fogeden en Bystok rundt fra Gård til Gård. Til denne Stok, som hver Bonde havde Pligt til at fly (= give til) sin Nabo, der skulde sende den videre, var fæstet en eller flere Jernringe. Til Ringen(e) bandtes en Seddel, hvorpå var skrevet Besked (om stævnets afholdelse). SJyAarb.1935.283. (spøgende:) di stu å hå¬tj graçj·stöw·n æn hi¶èl tij·m = de stod og holdt sladderstævne en hel time. $Hellum.
| grande·stue | granding |
| Sidens top | |