gramsgramsk

gramse

verb. _ gram·s/gra÷ms/grams (K 1.7). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Nordjy, Midtjy (±S) (dog ptc. gram¶st $Voldby, $Tvis); ´et (K 6.1) øvrige Jyll.

 Næste betydning

1) = rigsm. (famle, føle på, rode) [spor. afhjemlet] de er li¶t å sitj som dræng¶i ser å gramser i føøn = det er grimt at se, som drengen sidder og roder i maden. AEsp.VO. go o gram·s i mør§k = gå og famle i mørke. $Darum.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = rage til sig; rapse [spor. i Midtjy, Sydjy og Sønderjy´N] æ bö¿n gramst gåt te sæ a æ ma¡krow¶nèr = børnene ragede godt til sig af makronerne. $Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = snappe, bide efter; kradse [spredt i NØJy, spor. i Midt- og Sydjy] æ huñ¶ gram·sèr ætèr æ Kat _ nær en kåmè ham få næ¿r, næ han eÛ¶è = hunden snapper efter katten, når den kommer ham for nær, når han æder. $Lejrskov.

 Forrige betydning

4) = vrisse, snerre (ad én); skænde (på) [spredt i Ommers og MØJy´NØ, desuden SSamsø og $Vorning] "Luk din Bøtte!" (= hold din mund) gramsede Madmoder. KSkytte.JB.II.46. han gik å gramst å hin = han gik og talte imod hende, svarede igen. $Vorning. \ (spec.) = gø. *$Vorning.

gramsgramsk
Sidens top