Ìgrabbegrabbes

Se også Ìgrabbe (subst.)

Çgrabbe

verb. _ gra÷ß Vends (AEsp.VO.); grap $Vroue, $Voldby. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< Ìgrabbe; kun anførte kilder]

= rage (til sig); gribe (efter). han so å grabè dæm bæjst bej¶èr te sæ = han sad og grabsede de bedste bidder til sig. $Vroue. Nørgaard graber med en stor Haand om hendes brede Haandled og laaser det inde. KBecker.UF.II.35.

Ìgrabbegrabbes
Sidens top