grøn·spån
grønt| grøn·spån | grønt |
subst.
[1601: grønsuard (SprKult.XV.133); Nørrejy, spor. i SønJy]
= rigsm. HCMonrad.ca.1820. Di har taget Grønsuelen af den Græsager til Møntørv. Rougsø. Næ¶e vi så taw fat po å law tårre grawt vi grønsuelen a de måld dæ wa unnenejen væk fræ en fjerkant po omkreng 2Ô meter po hwæ¶ lej = når vi så tog fat på at lave tørv, gravede vi grønsværen og det muld, der var nedenunder, væk fra en firkant på omkring 2Ô meter. MØJy.
| grøn·spån | grønt |
| Sidens top | |