grøn·løv
grøn·mark| grøn·løv | grøn·mark |
subst. _ el. (i to ord) grønt malt (UkSjy.ca.1700).
[spor. i SønJy]
= spiret byg til ølbrygning. Over Sodstangen kunde undertiden være indrettet et Røgekammer i Skorstenen, og over dette Røgekammer tørrede man Grønmalten, som skulde bruges til Ølbrygning. SJyAarb.1928.255. i Skorstenen (var) anbragt flettede Vidieflager, hvorpaa man tørrer og røger den spirende Byg "Grønmalten". Zangenberg.FL.48.
| grøn·løv | grøn·mark |
| Sidens top | |