grøls
grømme| grøls | grømme |
subst. _ med sideformen grum. _ grom¶ Fanø (F.); *gröm¶ TønderH (VSønJy); grøm(¶) $Hostrup; grøm· $Brarup.
[1609: grom (HKKrist.GSF.199); formentlig < frisisk grum, grom, gröm; spor. i SVJy´SV og SønJy´V, desuden anførte ældre kilder fra Nibe; syn.: Çgrums]
= fiskeindvolde. (forordning 1690:) Endog forbydes alle og enhver at henlægge deres Gjæller og Grum ved Strandbredden, langt mindre udi Gader og Stræder ¨ (da det) foraarsager en udragelig Stank. Nibe (NTF.VI.3). Klitgaard.Nibe.150 (byvedtægt 1699). \ (overført, jf. grømme pkt c efter planke) = kernehus. *SlogsH.
| grøls | grømme |
| Sidens top | |