grød·bal
grøde·flak| grød·bal | grøde·flak |
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; spor. også stof´neutr. _ afvigende bf.: grø·èt MØJy´V. _ plur. (kun i betydning 4): ´er (K 6.2).
\ Ìogså grø·è Vends; også grÒ·j, grö·j Vends´S; også grø·j $Læsø; også grø·Û ØHanH; også grøj· MorsNH; Çogså grø·Û Sall, SØJy; også grø·j spor. i MØJy´M; også grø·r $Vroue; også grø·è $Rømø; Èogså *grø(e)j; dog Ágråj· Åbenrå´egnen, (Á)grø· $Øsby, $Hostrup og spor. i øvrige SønJy´N; også *gråj, *groj spor. i ´SV.
1) = rigsm. (vækst, grokraft mv.). ku¿ènt stor gåt i grø· = kornet står godt i grøde (dvs. vokser godt). $Tolstrup. dæ æ ¡gåt ¡grø· i ¡dæñ¶ ¡ka¬¶ = der er god (egl.: godt) grøde i den kalv. $Ål. (køerne) ka lòwt grø·èn (= kan lugte, at der er grøde) om foraaret og bliver urolige i stalden. MØJy (F.). dær æ Grø· i èt indno, hæ·è komè Kno·p = der er Liv i det (dvs. et træ) endnu, her er kommet Knopper. HostrupD.II.1.219. æ grø· ær å· è ju¶èr = grøden er (gået) af jorden. $Vroue. _ (vejrregler:) Næ¿e dæ komme grøø i vej¶ret, så komme dæ kløø i lej¶ret = når der kommer grøde i vejret, så kommer der kløe i læderet (dvs. så vil man i gang med markarbejdet). MØJy (Sgr.VIII.88). wi ska høst row i grøe og byg i røe = Vi skal høste Rug i Grøde (dvs. mens den endnu gror) og Byg i Røde (naar der bliver røde Striber på Kernerne). Han. Næe´de ett æ Maast Grøh saa blywwe dæ manne Kreatu´e laa øh = når der ikke er grøde i marts, så bliver mange kreaturer ødelagt. Aakj.JF.96. _ (spec.:) grøøen er sat a·w i dæç¿j ku·n (= væksten er sat avet i den kone), dvs. den kone er vokset på den forkerte led, er kort og tyk. AEsp.VO. \ gå af/fra grøde (el. lign.) = holde op med at gro, vokse [spredt i Nørrejy; spor. i SønJy´N] di æ ¡hi¶èl gon ow ¡grø· (= de er helt gået af grøde), om kartofler. $Todbjerg. Hendes ene hånd var som gået fra grøde (= holdt op med at vokse). MØJy (Krist.JyA.V.82). haçj lam·t i grø·èn (= han lammede, dvs. gik i stå, i grøden), blev forsat i væksten. Vends (F.II.370).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = afgrøde, avl [spredt i Midtjy´Ø, spor. i MVJy, Sydjy og SønJy] der stou en deile Grøe øwwerall = der stod en dejlig grøde (= en god avl) overalt. Bloch.VD.64. I Forsommeren gik man en Tur i Marken for at se paa Afgrøderne. Det var at "se Grøe" (= se afgrøde). NSamsø. ¡dæn ræ·n vå ªgo·j få e Ágröj, e kvorn = den regn var god for afgrøden, (dvs.) for kornet. $Rise. \ (også) = selvgroet ukrudt mv. så sku¬ a ¡grø· jo hå¬ès ¡å· èt = så skulle grøden jo holdes af det (dvs. holdes nede, væk fra jord udlagt som brakmark). *$Give. *$Vodder. \ (hertil, overført) = uordentlig bunke. dær æ da æn foskrækèlè grø· hæ·r (= der er da en forskrækkelig) uordentlig ophobning af sager her. *$Agger.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = vandplanter, bundvegetation i å, sø, fjord mv.; dvs. andemad og lign.; jf. JLange.ODP.I.835 [spredt afhjemlet] inde paa de lavvandede Dele af Søerne (var der ofte) saa megen Bundplantevækst ("Grøde"), at (bådenes årer) var ubrugelige. HimmerlKjær.1940.11. åm æ då¿ skyw·lèr æ ¡ör·èr sæ oñèr nöj grø·r hæ¬èr o æ boñ· a èn höl = om dagen skjuler ørrederne sig under noget bundbevoksning eller på bunden af et høl (jf. høl). $Vroue. a ska ha rænst ¡åp i æ ¡gro¿v, dæñ æ så ¡fu¬¶ a ¡grø· = jeg skal have renset op i grøften, den er så fuld af (bund)bevoksning. Hards. grø· er en grøn, trådagtig tangmasse, som hyppigt træffes i Limfjorden, også kaldet "pajk" (jf. paj x). $Agger. è ¡dam· æ ¡fu¬¶ a ¡grø· (= dammen er fuld af grøde), dvs. alger, andemad. $Torsted.
4) = udvækst (svulst, knude, vorte, byld etc.) hos menneske el. dyr [Vends´SV, Han, NVJy, Sall, spredt i Him´V, Fjends´N, Hards, Sydjy, Sønderjy (nord for rigsgrænsen, ±SØ), spor. i øvrige Him og Midtjy; se kort; syn.: ge¡vækst, tadder x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
en grø·Û (kan have) mange former, dog vist mest ujævn, vortelignende, større el. mindre. $Haverslev. (jeg fik) den hie bette Grøe ¨ rappet o mi Nies = den her lille gevækst taget af min næse. PJæger.K.15. (nogle)"kloge" Mænd og Koner (kunne) sæt grø·èr hæn¶ = sætte Grøder (Svulster) hen (dvs. fjerne dem ved magi). Skyum.Mors.I.159. han havde ¨ en dæwl (= "djævel") bagi, og Mett’ kunne ikke se, om det var en grøde eller noget bollenskab (= bullenskab), så han var nødt til at skulle have doktor. JRolighed.HH.147. en ko havde en grø på halsen, den blev smurt væk med opløst blåsten. Hards. (hun) fik en Grø· ¨, der vokste fra Ganen ned mod Tungen og generede hende meget. HPHansen.KF.II.256. hun håÛ èn grø· i mawèn = hun havde en svulst i maven. $Vorning. "Det var, min Salighed, en Grøde saa stor som to Barnehoveder!" (om bortopereret blodansamling el.lign.). Aakj.FDD.145. \ (spec., i plur.) = tuberkulose´knuder hos kreaturer [spredt i Hards´MV og ´SV samt i SVJy´N] Koen døde; den havde Grøer (= Tuberkelknuder) i Lungerne. SVJy. når de i gamle dage slagtede en gammel ko (tuberklerko), sagde de, den var fuld af grøder, som sad på indvoldene. Hards.
| grød·bal | grøde·flak |
| Sidens top | |
}){kind=link}