grøble·spade
Çgrød´| grøble·spade | Çgrød´ |
Se også Çgrød´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter). _ som 1.sms.led: se Çgrød´. _ genus: stof´plur. alm.; mask. Samsø, $Anholt; fk. Sønderjy syd for rigsgrænsen, Als og dele af Sundeved; (i yngre dialekt) også stof´neutr. el. fk. _ afvigende bf.: gre¿di, gre¿Ûi $NSamsø.
\ Ìdog grø¿ HornsH´Ø, KærH´Ø; spor. også *grÒ¿è; Çspredt også gröÛ¶; Èspor. også gröÛ¶; ¢også græ¿Û; også *grej¶Û Krist.Anholt.iv; £dog gråÛ¶ $Vorning; også (ældre) *gråd ´Ø; også grö¿ ´SV; Àogså grø¿è; Îdog grø¿r ´NØ; også gröj¶ ´S, spor. i ´NV; også (ældre) grø¿© NingH; {også grö¿r spor. i ´S; også grör¶ Sall´N (Lyngby.Opt.); også grö§t, *grøt spor. i Sall; }også grö¿Û Bjerre, $Jelling; også grø¿è, grö¿è Fanø; Ì°også (ældre) grø¿r; også (ældre) grö¿r ´NV; ÌÌspor. også (ældre) grø·r; ÌÇogså gry·èr, grø·è
[mht. formen grö§t (Sall) jf. DF.XXXIX.36+47, TKrist.BT.IX; mht. stof´plur. jf. Ord&Sag.2001.6ff.]
1) = rigsm. (madret); oftest kogt på byggryn el. (især i Syd- og Sønderjy) boghvedegryn med sødmælk (evt. skummetmælk) og da kaldt sød(e) grød, el. med kærnemælk og da kaldt sur(e) grød; alm. hverdagsret, ofte serveret varm om middagen, kold med varm mælk (el. varmt øl) morgen el. aften; frugtgrød næppe alm. før omkring 1900 [alm. undt. Fjolde; syn.: bri] (spøgende:) di fek grö¿Û jæn¶åtiw· gåµ· i æ u·© = de fik grød 21 gange om ugen (dvs. til alle hovedmåltider, "evig og altid"). $Jelling. te Hvædesbrug vaet jo Kjør, Flæsk, Grøe aa Vælling aa saa olti en Snaps te = til hverdagsbrug var det jo kød, flæsk, grød og vælling og så altid en en snaps til. ØSønJy. Til Middag var Grød ¨ med en »Bakskuld til "en Herreret". NMKrom.Fanø.II.83. så blöw Ûè ko©t så mane gröÛ¶ ¨ te i it blåt ku fo te dje u·nåw¶èr; ¨ dæ sku åse gæ·n væ nåk te nætèr hièlè u·©èn i¡gjæm¶èl = så (dvs. om onsdagen) blev der kogt så mange (dvs. megen) grød, at de ikke blot kunne få til middagsmaden; der skulle også gerne være nok til aftensmad hele ugen (igennem). NPBjerreg.ÅOmmers.17. ¡iñèn do ¡tå¿r en skjæfu¬ grø¿r ¡å æ ¡far ska do ¡de§p æ ¡hwån·ski¶è i¶ æ ¡mjæϧkªfar = inden du tager en skefuld grød af fadet, skal du dyppe hornskeen i mælkefadet. Hards. ¡greÛ¶èñ ¡haçj war sat ¡po¿ i dæñè ¡hæ¿r ¡sto·r ¡kovèrkel = grøden, den (egl. han) var sat på (dvs. på den åbne skorsten, jf. åben x) i denne her store kobberkedel (ved bryllupsgilde). $Anholt. æ Grød va lævnt fræ æ Auten føe; den va skjor i kantere Bette aa va i nymalke Mjælk = grøden (til måltidet kl. 2 nat, før man gik ud til høslæt) var levnet fra aftenen før; den var skåret i små, kantede stykker og var (dvs. blev serveret) i nymalket mælk. SønJy. (spec.:) vi haj somti ¡var·m ¡grø·èr (= vi havde somme tider varm grød, dvs. som omslag) mod bolne (= bulne) Fingre. Sundeved. _ (talemåder:) di flywèr í æ lisèm sultèn hun· i hi·èÛ grøÛ¶ = de flyver i det (dvs. kaster sig over det) ligesom sultne hunde i varm (egl.: hede) grød. Skyum.Mors.II.104. do ska it græÛ, dæ è fliè grøj i gryèn = du skal ikke græde, der er mere grød i gryden. MØJy. Enhver ser helst Smör i sin egen Grød. Kok.Ordspr.32. ¡grÒ¿ ò ¡gròw· kåst pasè ¡bæst få ¡bøçj¶èr = grød og grov kost passer bedst for bønder. $Børglum. Fattemands Grøed ka læt blyu te Vælleng = fattigmands grød kan let blive til vælling (af mangel på gryn). Fjends. Det er fatte Mands Grød hejer (= eller) rig Mands Villing (tynd Grød eller tyk Vælling). AarbHards.1930.121. der ska 3 gryj¶n te en grÒ¿ (= der skal tre gryn til en grød), kan der svares af den der beskyldes for at have spildt grød på bordet, skønt det kun drejer sig om et stænk eller så. AEsp.VO. (om en for fredelig person:) Han kan itt’ jage e Kat (= ikke jage katten) af sin egen Grød. Kok.Ordspr.21. \ faste forb.: (mild ed:) det ved (den søde) grød (el. lign.) [spor. afhjemlet] mildnende Omskrivninger (for gud) ¨ de we grøÛ¶ = det ved Grød. Skyum.Mors.I.278. ja ¡de we dæj ¡sø·è ¡grø¿ = ja sandelig. KærH (Vends). _ (spøgende:) snurre/hvirvle/køre/svinge grøden ¡af (dvs. af fadet; for at få spist op) [spor. i Nord- og Vestjy; syn.: snurre·grød x] snor· æ ¡grø¿r å¿ æ ¡far = anbringe solid skefuld grød på skeen i fadet, med skeens skaft hvilende på fadets kant, og dreje fadet rundt; den, skeen (derefter) pegede på, skulde trods sin mæthed nedsvælge den afsatte skefuld. Hards. _ (overført, med spil på grødet 1:) give (nogen) grød. give en grød, dvs. spænde hånden om kinderne på en og således vriste munden op; kommer vel af, at den således trakterede udstøder klagelyde med "grødet" stemme. *$Agger. _ vælling og grød (= navn på dans) se vælling x.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = aftensmåltid [spor. i Angel; syn.: Ìbrød 6] kom ¡iñ te ¡gry·èr = kom ind til Aftensmad. HusbyH.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = gilde efter arbejdes afslutning; som sidsteled i sms., fx (vedr. høst) binde·grød, opskær·grød.
4) = grødlignende substans [spor. afhjemlet] må¬t i stø¿ß ¨ blywèr æn tyk grÒÛ¶ = malt i støb (jf. støb x) bliver en tyk grød. Mors. di hæ gröÛ¶, som ka©èrèn wa blöwn te = den her grød, som kagerne (dvs. foderkager til kreaturerne) var blevet til (da de var sat i blød). NPBjerreg.ÅOmmers.25. en jaw·n Grø¶r = en jævn (jævn tyk) Grød ¨ af Ler, Mosejord osv. HostrupD.II.1.220.
| grøble·spade | Çgrød´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}