græs·tyv
græs·æg| græs·tyv | græs·æg |
subst.
[spredt i Nørrejy, spor. i SønJy]
= rigsm. græjstör¶re ¨ brugtes til bilæggeren, undertiden også til bageovnen. AEsp.VO. I det øvrige Jylland (dvs. undtagen en del af Østjy, Als og Sundeved) bruger man at hænge lange græstørv over mønningen (jf. møn·tørv). BStoklund.BB.53. wi sku ha smit nu ¡græsªtör¶re i ¡wæj¶n, dæ wa ætter¡hå¶nen ¡blöw·n så ¡manne ¡haller = vi skulle have smidt nogle græstørv i vejen, der var efterhånden blevet så mange fordybninger. $Haverslev. ¡græsªtör¶è bruges at lægge over den gennemblødte Byg på Loftet, når det lægges til Spiring. Mors. Naar f. Eks. et Barn havde den saakaldte "engelske Syge", saa var det et almenkendt godt Raad at gaa paa Kirkegaarden med det ved Midnatstid og der grave en stor, rund Græstørv og i Midten af den hugge et saa stort, rundt Hul, at Barnet kunne puttes der igennem, og gennem dette Hul skulde det saa puttes tre Gange. AarbHards.1914.158. (i omskrivning:) di hå læjèn èn gre·stör¶è öwèr æ hu¶è ¡o ham (= de har lagt en græstørv over hovedet på ham), dvs. han er død. F.IV. (spøgende:) wel do tjyr mæ? Do ka see på en græjstör¶re ba¶gwe de ba¶ger hyw¶l = vil du køre med? du kan sidde på en græstørv bagved det bagerste hjul. AEsp.VO.
| græs·tyv | græs·æg |
| Sidens top | |