græs·mølle
græs·orm| græs·mølle | græs·orm |
subst. _ med sideformen græssing (Vends). _ (»´ing:) græsneµ, græj·sneµ, gre·sneµ etc. (analogt med Çgræs´) alm.; græjseµ, grÉj·seµ Vends. _ genus: mask./fk. (K 7.2).
[spredt i Nørrejy, spor. i SønJy]
= rigsm. (areal til afgræsning; græsfoderet herpå). de mjest a æ 浶 le©èr úr i græsnèµ = det meste af engen ligger ud til græsning. $Vroue. jæn¶ hå¿r kons dæñ¡hæ¿r betè ¡stæj mæ ¡gresneµ te ¡tåw¶ ¡ky¶èr = én (dvs. jeg) har kun det her lille sted med græsning til to køer. Hards. Der var 2 brå Ágre·sniµ (= markstykker med græs, jf. Çbrud 4). Det første År gik Køerne på Græsningen, det næste Fårene. $Als. ¡så blÒw di jo sòt ¡úÛ, å wa Ûæ ¡gu¶è ¡grÉ·sneµ, ¡så stow Ûi jo i ¡kro·gªty·r, som wi ¡sÉj¶r = så blev de (dvs. køerne) jo sat ud, og var der god græsning (dvs. meget græs), så stod de jo i »krogtøjr, som vi siger. Thy.
| græs·mølle | græs·orm |
| Sidens top | |