græs·høved
græs·jern| græs·høved | græs·jern |
adj. _ græ·si, græ·sich alm; chræ·sich sydligste ØSønJy og SSlesv; også græ¿sich spor. i VSønJy´S.
[< nedertysk gresig, gräsig (= skrækkelig, voldsom)]
1) = skrækkelig, forfærdelig [spor. i Sønderjy; syn.: græsselig] èn græ·sich pri¿s = en skrækkelig (høj) pris. $Emmerlev. de blöw et ¡græ·sight u¡væ· = det blev et græsselig uvejr. AlsOrdsaml. èn chræ·sich ¡ho·jve = en forfærdelig Hovedpine. $Bov.
2) (som forstærkende adv.) = overordentlig; gevaldig; storartet [spredt i Sønderjy] èn græ·sich go¿ kåst = en overordentlig god kost. Tønder. han har græ·sig manè pæ·µ = han har overordentlig mange penge. $Brarup. vi Ámo·re vås ¡græ·sigh ¡gåt te ¡dænd ¡kåst = vi morede os gevaldigt godt til det bryllup. AlsOrdsaml. dæñ kañ ¡chan·s ¡chræ·sich da·ñs = han kan ganske glimrende danse, dvs. har glimrende Evner til at danse. $Fjolde. de gæer græsig med aa bind vinne æ væer er got = det gaar storartet med at køre Korn ind, naar Vejret er godt. VSønJy.
| græs·høved | græs·jern |
| Sidens top | |