grækgræmmelig

græmme

verb. _ græ÷m/græm·/græm (K 1.3) alm.; også grem· spor. i MØJy og SVJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t Vends, Læsø.

[spor. i Nørrejy]

= rigsm.; kun i forb. græmme sig.

grækgræmmelig
Sidens top