gråsse·hoved
gråssig·vorn| gråsse·hoved | gråssig·vorn |
adj. _ med sideformerne gråssen, gråssiet, gråssig. _ gråsè alm.; gròsè $Læsø, ØHanH; *grose spor. i Vestjy; gråsèn GørdingH (SVJy); gråsiè GjernH (MØJy); gråsi $Agger, Him´Ø, MØJy, Hards.
[< Ìgrå; vedr. orddannelsen se KMøller.D.27; Him´S, MVJy (dog kun spredt i ´NV), Ommers, MØJy´N, Sydjy (± Bjerre), Sønderjy (nord for rigsgrænsen), spredt i Vends´S, Han´Ø, Him´N, på Mors og Djurs (± Samsø), spor. i øvrige Vends samt i Angel; se kort; syn.: gråssig·vorn]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= grålig; grå (især om vejr); gråsprængt (om hår mv.). (det er) så gråsèn i æ nu·rn = det er meget gråt (i vejret) mod nord. SVJy. (han er) nöj gråsè ve æ teneµèr = noget grå ved tindingerne. $Vroue. de va ¡emè let ¡gråsè i· èt = det (dvs. sort uld) var altid lidt gråligt i det. $Øsby. \ som proprium [syn.: Grås] Kreaturerne ¨ kunde hedde Hjælm (med hvidt Hoved) ¨ Graassig (en graa). *KThuborg.Harboøre.120.
| gråsse·hoved | gråssig·vorn |
| Sidens top | |