grå·boldet
Çgrå·bone| grå·boldet | Çgrå·bone |
Se også Çgrå·bone (subst.)
subst. _ afvigende 1.sms.led: også gra´ Vends, Midtjy´Ø; også græ´ ØHanH (Han); kro´ $Voldby; grø´, gre´ $Vodder. _ 2.sms.led: ´¡bo·n alm.; ´¡buw·n Vends (dog ´¡båw·n HirsholmeneSg); ´¡bå·n NVJy, sideform i SønJy; *´¡bown Him. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[< Ìbone; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= (planten) gråbynke; jf. JLange.ODP.I.138. Mu·r lò grå¡buwner i klÉÉtjisten får å hòl møl¶len wæk = mor lagde gråboner i klædekisten for at holde møllene væk. AEsp.VO. Ven e kvorn bløv lejn (= når kornet blev lagt) lag for lag, skulde der lægges grobo·n i de for e ¡mös (for musene). ØSønJy. så ¡ha·Û di i ¡kost, dær war law¶èn a gra¡bo·nèr, å dæ¿j ¡fæj·t di ¡så ¡ow¶nèñ mæ, ¡færèñ di sat ¡brej¶èn ¡eñ¶ = så havde de en kost, der var lavet af gråboner, og den fejede de så ovnen med, før de satte brødene ind. $Anholt. gra¡bo·nèr = Graabynke, hvis Frø undertiden anvendtes som Medicin til Dyr. Ommers. Naar man ikke kan faa Smør, skal Køerne have Graabone ind. Krist.JyF.IV.406. Graabon brugtes sammen med Hulrod og Kalmus paa Skern´Egnen mod Brystsyge. AarbHards.1934.31. så blöw di ¡smø©¶èn mæ ¡tørèt grø¡bå·n = saa blev man smøget med Røgen af tørrede Graabynker (mod engelsk Syge). $Vodder. (overtro:) såm· sòt gròbå·nèr å skrÉpèr øw¶èr hwæ¿r hwòl, te hÉ©sèn sku¬ ej§t kom eñ¶ = nogle satte (sankthansaften) gråboner og skræpper over hvert hul (dvs. døre og vinduer i huset), for at heksene ikke skulle komme ind. Kvolsgaard.L.121. en Graabone ¨ er ikke saa pæn; men det er en god Urt. Den hang min Mor over Nødsdøren (= stalddøren), saa kunde ingen onde Øjne skade Køerne, sagde hun. SElkjær.S.22. \ (hertil:) gråbone·rod. Til Beskyttelse mod onde Aander, som eventuelt færdes i Mørket, bar nogle Tiggere en Slags Amulet; saaledes skulde det være betryggende at bære en Stump af en Grabunerod. *Vends.
| grå·boldet | Çgrå·bone |
| Sidens top | |