Gotfred
govre·ryste| Gotfred | govre·ryste |
verb. _ govèr/goßèr (K 4.3) alm.; skrevet *gogr´ Him ( HansPovls.). _ præs.: ´er el. u.end. (K 6.2, K 6.3). _ præt. og ptc.: ´et el. u.end. (K 6.1, K 6.3) alm.; govèrt $Jelling.
[vel opr. lydefterlignende, jf. ODS. govre, gubre; MVJy (± Hards´NV og Sall´N), spredt i Vends´S og Him, spor. i øvrige Vends og i Midtjy´Ø; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= ryste, skælve af kulde (evt. også af feber el. skræk); stedvis også om lyd, man giver fra sig, når man ryster af kulde (fx klapren af tænder). hanj kam te aa sto aa gobber aa jenner Frøst aa Kull’ = han kom til at stå og govre af ene frost og kulde. Lars.Ordb.74. en hel Hoben af Dalens Folk ¨ havde været saa rædde, saa de govrede som Slagtefaar. Bregend.Sød.I.304. Han stod gogrende af Skræk og Uhygge. HansPovls.HF.110. (vbs.:) Mørke og Kuld (= kulde), hvor der er Guvren med Tænderne. Bytzow.P.146. \ (i upersonlig konstruktion:) det govrer én = man kommer til at ryste af kulde [spor. i Hards] A tøgs de vil gov’r mæ i Daa = jeg synes det (dvs. kulden) får mig til at ryste idag. SkodborgH.
| Gotfred | govre·ryste |
| Sidens top | |