god¡natgod·sindet

gods

subst. _ gwos ældre form i Nørrejy (dog gwòs Vends, *gwòs Him, $Voldby); (yngre former:) gos alm.; gòs Vends, Læsø, NVJy (dog gås $Agger); gås $Voldby, sideform i $Vroue. _ genus: stof´neutr. (dog neutr./fk. (K 7.1) i betydning 2). _ plur. (kun i betydning 2): ´er (K 6.2).

 Næste betydning

1) = rigsm. (ejendom, formue; varer) [1665: guods (AarbAarh.1920.139); spredt i Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy] kå·st¡a·tèn ¡da vur a ¡guèts ªfløt = Kostaften dvs. Dagen før den egl. Bryllupsdag, blev Godset (dvs. udstyret) flyttet (fra Brudens Hjem til Brudgommens Hjem, hvor Brylluppet holdtes). $Fjolde. di ær ræj¶st mæ hielè dje gos = de er rejst med al deres ejendom. $Vroue. wi sæjlt mæ no gos, di kaltj pråps = vi sejlede med noget gods, de kaldte props (dvs. kork). AEsp.VO. (talemåde, med varianter:) Riig Folk haa·r got Gods, men Staa·kler haar kun re´e Pæng, aa nær di vil helst haa· em, æ di lænst henn = rige folk har godt gods, men stakler har kun rede penge, og når de helst vil have dem, er de længst henne (dvs. væk). Schade.ca.1820.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = herregård [< rigsmål; spor. afhjemlet] Jylland.1891.213f. Sin ÉtÉr blÒv haj jyvt å fÉk e smul huvs åpå stamhuvstes gòs = sidenhen blev han gift og fik en smule (dvs. et lille) hus på stamhusets gods. Grønb.Opt.71.

 Forrige betydning

3) = korn [Samsø] di æ ud mæ Gods (= de er ud med gods). Herved forstaas Korn, Landgilde, som Bønderne svarer til Greven og som de leverer i Langøre. SSamsø.

god¡natgod·sindet
Sidens top