god·moder
god¡nat| god·moder | god¡nat |
interj. _ el. (i to ord) god ¡morgen.
som hilsen (om morgenen). i rÉg¶len så wi Gus’frÉ, men om månningi så wi go¡må÷n = i reglen sagde vi Guds fred, men om morgenen sagde vi godmorgen. AEsp.VO. (talemåde:) go¡må÷n hæler go¡da, ¡så ka i ¡ta, ªhwa¶ i vel ¡ha! = godmorgen eller goddag, så kan I tage, hvad I vil have (siges drillende til dem, der er kommet lidt sent op). $Læsø. \ (spec., som udtryk for skuffet forventning, hånlig afvisning mv.:) jo/men godmorgen [spor. afhjemlet] Men Godmaar¶! Søen kam æ nok ett te aa gaa = men godmorgen, sådan kom det nok ikke til at gå. Aakj.GJB.65. de ku do li·, _ jåw gu¡må·n = det kunne du lide, jo godmorgen (den er god med dig!). Skautrup.H.I.227. \ (spec., som subst.:) de æ nåt fålè blæsè gomå·n (= det er noget farligt blisset godmorgen, jf. blisset 4) siges om alt overvættes spraglet el. glimrende, om klæder f.eks. *Holmsland (F.I.89).
| god·moder | god¡nat |
| Sidens top | |