god¡dagsens
gode·dørnsk| god¡dagsens | gode·dørnsk |
subst. _ gu· Vends; gow· $Læsø; guè NVJy (også gu· Mors), $Havbro, MVJy (dog gow· Hards´V), MØJy, SVJy; gu·j Tyrstrup; go·j/Ágo·j (K 1.9) SønJy, Angel; skrevet *gurd Sall (i betydning 4). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = gavn, nytte, fordel [spredt i Vest- og Sønderjy, spor. i Østjy; syn.: Çgod 13.2 (substantiveret form af godt)] hañ for ɵèn gowèr òw¶ èt = han får ingen gavn af det. MØJy´S (F.). ¡de¶ æ no ¡enèr ªgo·j ªte = det er nu ingen Gode til, ingen Gavn til. $Vodder. de va jo èn ¡stu¶è ¡gu·j å ha èt pa ¡hæ·st som ¡gik ¡gåt få·n ¡plåw = det var jo en stor fordel at have et par heste som gik godt foran ploven. Tyrstrup. De hå do ingen Guer ow¶ = det har du ingen nytte af. MØJy. Vi kan slet ingen Gode gjøre dig (= slet ikke hjælpe dig). Weiersøe.D.50. (talemåde:) gjør et ingen Gue, gjør et ingen Uen = gør det ingen gode (dvs. gavn), gør det intet ondt (dvs. så gør det i det mindste heller ikke skade). JMMøll.Slaugs.300. \ (spec.) = fornøjelse. Var æ Wajs møj blæbbere, saa æ Gaangh var aah grase, var det en Guh at komme op aa aagh framst aa go = var vasen (dvs. vejen) meget blævret (dvs. mudret), så føret var helt ødelagt, var det rart at komme op at køre frem for at (skulle) gå. *AarbMors.1924.21. *MPoulsen.MH.24.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gods; formue, midler [spredt i SVJy´V, SønJy (±NØ), spor. i Vends, på Mors og i Hards; syn.: Ìgod] han wa fræ en walstaannen Hjæm aa fæk æ Starbow næjsten te Gaws, aa han haad myj Guh hjæmfræ ænglaangs = han var fra et velstående hjem og fik stervboet (dvs. dødsboet) næsten forærende (jf. Ìgave 1.2), og han havde mange midler hjemmefra endelangs (dvs. gennem tiden). AarbMors.1926.108. Gode = Gods, men især Sølv og Guld ´ Sengeklæder og det bedste Huusgeraad ¨ f.Ex. Han fik meget Gode med Hende. I det Huus er der meget Gode. Hards (SFjelstrup.ca.1825). a hår gin dæm å¬ mi Goe, no ka a sie hva Tak a hår for eÛ (= jeg har givet dem al mit gods, nu kan jeg se, hvad tak jeg har for det), siger de gamle somtid om de unge til hvem de har overladt deres Ejendom og navnlig rørlig Gods. Hards (Røjkjær.Opt.). (talemåde:) Den der betal sin Gjald, former sin Gode = den, der betaler sin gæld, formerer sit gode (dvs. øger sin formue). Kok.Ordspr.121.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = kraft; smag [spor. i NVJy, MVJy og MØJy, desuden $Give] wi ska ¡ko·© è ¡bièn ¡læµ· ¡fuèr å fo è ¡guè ¡å¶ èm = vi skal koge benene længe for at få kraften af dem. $Torsted. (vandet) sku ¡træ§k æ ¡gu·è ¡å¶ a ¡målt = skulle trække kraften (ud) af malten (ved brygning). $Give. æ Gue gi slæt et¶ å¶ e = kraften gik slet ikke af det (dvs. af hjemmelavet øl, der blev hældt på flasker i stedet for på tønde). TKrist.BT.96. Når Kaffebønnerne er brugt een Gang, er æ gu· å em (dvs. kraften, smagen af dem). Mors. Ba¶a¶e sku æ måw så plåwwes ni¶r, innen æ gu·r gik å¶ e = bagefter (dvs. efter spredning på marken) skulle staldgødningen så pløjes ned, inden kraften gik af den. Ejsing.Salling.79. (tingsvidne 1686:) for ungefær to Aar siden havde hendes (Mette Jensdatters) Hosbond Mester Petter paa Neesgaard mistet Goden af Mælken af en halv Snes Køer, og Mælken var tynd som Vand og blaaagtig med Skarn paa Bunden, og de kunde ingen Smør fange deraf, hvilket varede et halvt Aars Tid ¨ det var Jens Ovesens Hustru, der havde taget Goden af Mælken (ved trolddom). AarbThisted.1941.17.
4) = godhed, venlighed; især i forb. i/af (det) gode el. lign. [spor. i NVJy og Sall] æ gu· kam åp i ham = det gode kom op i ham (dvs. vandt over vrede mv.). Skyum.Mors.II.224. æ så· èr te ham i gu·è (= jeg sagde det til ham i venlighed), modsat i gal· (dvs. i vrede). $Agger. wi bro¶t wå Mo¶l i gu· å gal· = vi brugte vort (morsing)mål i gode og "gale" (dvs. både venligt og uvenligt). Skyum.V.12. A saah de jo aa all mi Gurd ¨ men trowwer do saa ett, te han blywer flintrendes gal = jeg sagde det jo i al venlighed, men tror du så ikke, at han (alligevel) bliver flintrende gal. RoslevFolkebl. 14/1 1927.
| god¡dagsens | gode·dørnsk |
| Sidens top | |