Ìgod·dag
goddag·kæp| Ìgod·dag | goddag·kæp |
Se også Ìgod·dag (subst.)
interj. _ el. (i to ord) god ¡dag. _ afvigende 1.sms.led: *goj´ ældre kilder i ØSønJy´S og Angel. _ afvigende 2.sms. led: også ´¡Ûaw¶ DronninglundH; også ´¡da¶w, ´¡da¿ Vends´N; også ´¡da¿ Læsø; ´¡daw· $Rømø; ´¡da·w $Fjolde.
som hilsen (især midt på dagen). \ faste forb.: goddag min lue [spor. i Vends, NVJy og Sall] han ¡lòwèÛ mæ ¡bòÛè de ¡je§t å de ¡åñt, mæn go¡daw¶ mi ¡lu· ¡æ ¡fæk ¡eµènªteµ¶! = han lovede mig både det ene og det andet, men (tak skal du have) jeg fik ingenting. $Torsted. _ goddag og gud hjælpe (dig) [spredt i ældre kilder] go¡da(w¶) (å) gu¡hjælp! (= goddag og gud hjælpe) hilste man folk, der var i gang med et arbejde ¨ Denne hilsen afløstes i (begyndelsen af 1900´t.) af: te ¡løk mæ ¡a·rbet! (= til lykke med arbejdet; jf. Ìarbejde 1 slutn.). AEsp.Læsø.II.104. _ goddag og guds fred [spor. i ældre kilder] _ goddag og »sin¡got [spor. i ældre kilder] gu¡dåw¶ å sin¡got = hilsen til spisende. $Vodder. _ goddag og velkommen [spor. i ældre kilder] De gamle sagde gu¡daw¶ å ¡væϪkom¶èn = goddag og velkommen (hertil). $Vodder. _ goddag i stuen [spor. i ældre kilder] Naar Nogen træder ind og hilser med et Gus Fræ (= guds fred) el: Godda¶ i e Stou! (= goddag i stuen) modtages man med et Tak! valkommen! ´ Og har man end uden for Huset hilset paa Huusfaderen eller Huusmoderen, saa igjentages dog det samme, naar man kommer i Stuen. Schade.233.
| Ìgod·dag | goddag·kæp |
| Sidens top | |