gnisker

gnissie

gnisle

verb. _ gnisèl _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t

[lydefterlignende; syn.: knisle]

 Næste betydning

1) = give en pibende lyd (om hund) [Vends; se kort]

Tæt afhjemlet

gnisle (siges om) en vis Lyd, Hunde give af sig naar de længes. Melsen.ca.1810. gnisèl (siges) om den undertrykte piben, hunde lader høre, naar de vil ind. $Hellum.

 Forrige betydning

2) = give en knirkende (ubehagelig) lyd (ved at noget gnides mod hinanden) [spor. i Nord- og Midtjy] De gik ene i en Mark som de to første Mennesker, og deres Hænder mødtes over gnislende Rugtoppe. KBecker.UF.II.266. gnisèl (siges) om den lyd, der fremkommer, når der er sandskorn i brødet, man tygger, eller når man træder på et med sand bestrøet fjællegulv (= bræddegulv). $Agger. Olieklæderne, der hænger på Skottet, gnisler sig fra Side til Side som Sandpapir over rustent Jern. EBertels.V.138.

gnisker	gnissie
Sidens top