![]() | ![]() |
verb. _ gnefèl NJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t
[beslægtet med gnufle]
1) = skrabe, gnide; flå [spor. i Vends] sme¶j stu å gneffelt mæ i fij¶l får å jÒr hans arbitj så pÉɶnt som måw¶le = smeden stod og skrabede (el. gned) med en fil for at gøre sit arbejde så pænt som muligt. AEsp.VO. haçj jik å gneffelt no lÒs kalk å muw¶ren mæ en muwrski¶ = han gik og skrabede (noget) løs kalk af muren med en murske. AEsp.VO. Abraham jij sæ te å gneffel ¨ sken¶tj å dæ døø hu¶j = Abraham gav sig til at flå skindet af den døde hund. AEsp.VO. (overført:) haj wil ja·n gneffel let a wòr joo¶r = han ville gerne tage lidt af vor jord (ved at pløje ind over skellet). AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = få lidt kæleri (mv.) hos en pige. wel do ha nooe gneffelt we heer, ma do hÒw dæ no beer (= vil du have noget gniflet hos hende, må du pynte dig noget bedre), dvs. være mere renlig og ordentlig i tøjet. *AEsp.VO. (jf. AEsp.GG.23).
3) = slå, give klø. haj gneffelt Òggen mæ i poo¶g = han bankede hestene med en tyk gren. *AEsp.VO. gnefèl = kanøfle. *AEsp.Læsø.
![]() | ![]() |
Sidens top |