gnide·pig

gnide·pæl

gnide·pind

subst.

[< Çgnide 3, pind x; spor. afhjemlet]

= nærig person, gnier. Bjerregaard.ca.1810. Las var ¨ en Gniepind, der ikke gav en Lus hen, uden han fik en Loppe igen. SprogfAlm.1909.16.

gnide·pig	gnide·pæl
Sidens top