Ìgnide
gnide·bælg| Ìgnide | gnide·bælg |
Se også Ìgnide (subst.)
verb. _ med sideformerne gni, nide. _ a) gnide: gni·/gnij· (K 2.0) yngre form i Nørrejy, spredt i SønJy. _ b) gni (se kort 1):
 |  Tæt afhjemlet |
gnij, gní (K 2.1) Vends (vsa. gnij¶ $Tolstrup); gnij¶ $Læsø, $Lild; gni, gnij $SSamsø. _ c) nide (se kort 2):
 | Tæt afhjemlet |
ni·/Áni· (K 1.9) Hards´S, SVJy, SØJy´S, SønJy (±S), spor. i øvrige Midtjy, i SØJy´N, SønJy´S og Angel; også Ání (K 2.0) Rømø; også Ániè Als. _ præs.: ´er (K 6.2) alm. (dog med tab af acc.2 i TonalOmr, jf. K 1.3); ´¶er (K 6.2) VendsÌ, Midtjy´ØÇ. _ præt.: gne¿ Vends, $Læsø; gnÉj¶ NVJy; gnæj¶ Him, MVJy, Sydjy; gnej¶ Midtjy´ØÈ; (svarende til inf. med n´, jf. ovf.:) næj¶/næj (K 1.1) alm.; ne¿ Tønder, $Emmerlev; ne· $Bov, Rømø, KærH (ØSønJy´S), $Angel; ni·(è) Als. _ ptc.: gnæjèn alm.¢; gne·è Vends; gnÉjèn Han; gnÉj¶èn NVJy (spor. også gnÉjèn); gnej·, gnej¶ $Voldby; gnejè Samsø; (svarende til inf. med n´, jf. ovf.:) næj¶èn/næjèn (K 1.1) alm.; ne·n Rømø; ne¿n $Emmerlev; naj·n $Løjt, Sønderborg.
\ Ìogså gnítèr (K 2.1); Çdog gni¿i, ni¿i $Houlbjerg; Èogså gne¿j $Houlbjerg, gnej· $Voldby, gne¿è $Todbjerg; ¢også gnejèn MØJy, gnæj¶èn SØJy; £spor. også gnÉjèn
1) = rigsm. po¶ èt ¡wålkªbret gnej¶ èn di uèÛ boñèn huèsè li te di bløw¶ lisèm ståf = på et valkebræt gned man de våde strikkede strømper, lige til de blev ligesom stof. $Hundslund. æ Brom¶ (= blade etc.) sku niès aw¶ (= gnides af revlingrisene); de fleste næj¶ æ Brom¶ aw¶, ved at de gned stænglerne hen over en ru Kampesten. Hards. før en ny Kube (dvs. bikube bundet af strå) skulde bruges, blev den næj·n (indgnedet) med fine Grene og Blade, dæ blöw rev¶è a Vi·ri¶s (= der blev ribbet af vidjeris), saa vilde Bierne gerne gaa i Kuben. SprKult.V.6. (malten) be¡gøñt å spi·r å gråw sam¶èÏ i jen¶ ståw¶è ka·©; dæn bløw gnejèn i¡jæm¶èÏ i¡meÏ hæñ¶èrèn så¿n te åÏ kjænèrèn wa lösnèt = malten begyndte at spire og gro sammen i en stor kage; den blev gnedet igennem imellem hænderne, sådan at alle kernerne var løsnet. $Hundslund. di ku ¡ni· æm mæ èn støk ¡flæskªso¿r æn ¡dåw ¡veñ¶èr di ¡bacht ¡så sku di smir æ ¡so¿r ¡eñ¶ i· ¡åw¶n = de kunne gnide dem (dvs. vorterne) med et stykke flæskesvær (for at få dem til at forsvinde) en dag, når de bagte; så skulle de smide sværen ind i ovnen. $Vodder. Skænkerne (ved et bryllup) sørgede naturligvis for de vaade varer, og hvis en flaske blev tom, tog en af gæsterne proppen og begyndte at Ání o æ Áflaskhals (= at gnide på flaskehalsen) _ en stor tort for skænkeren. $Rømø. \ (spøgende el. nedsættende:) gnide på en fiol = spille violin [spor. afhjemlet] Man¶èn, dæ sku gyèr gi·lt ¨ så·rèÛ ¨ åsè gæ·n får¶ å fo jæn¶, dæ ku gni· let po¶ èn fjo¿l = manden, der skulle holde gildet (dvs. et »doblegilde), sørgede også gerne for at få en, der skunne spille lidt på en violin. NPBjerreg.Ommers.47. hun tow en sølle luse Dejn. / Å hwifor fek han hind tefals? / Jow, han håd hwi i Bryst å Hals, / å han ku gni en Wienervals = hun tog en sølle luset degn; og hvorfor fik han hende til fals; jo, han havde hvidt i bryst og hals, og han kunne gnide en wienervals (på violin). Noe´Nygård.J.82.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = findele noget ved gnidning (mod hårdt underlag) [spor. i Midtjy] vi ¡næj¶ bå·dè pev¶èr å kani¶èÏ = vi gned både peber og kanel. Fjends. ni· ¡kafèªbö·nè = male Kaffebønner med èn ¡ni·ªsti¶èn på et fast Underlag, ofte Overpladen af en Bilæggerovn. $Houlbjerg. vi broj§t æn ¡s嬧tªsti¶èn te¶ å gni ¡så¬t mæj = vi brugte en »saltsten til at findele salt med. Skautrup.H.I.171.
3) = være påholdende, gerrig, "fedtet" [spor. i Nord- og Midtjy] haj fjætte og gne¶, siges om en, der vil have noget så billigt som muligt. Vends. æ få¿r hår slet sæ te hans pæµ· _ æ sön hår gnæjèn sæ te hans = faderen har slidt sig til sine penge, sønnen har "fedtet" sig til sine. $Vroue.
| Ìgnide | gnide·bælg |
| Sidens top | |