Ègnav´
gnaven| Ègnav´ | gnaven |
verb. _ med sideformen nave. _ gna÷w/gnaw·/gnaw/gna·w/Ágnaw·/gna· (K 2.6, K 1.9) alm.; også gnå· $Læsø; også gnow· $Anholt; også naw·/naw/na·w/Ánaw(·) (K 2.6, K 1.9) spor. i Midtjy og SønJy´Ø. _ som 1.sms.led: se Ègnav´. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er Vends (vsa. former uden stød), Midtjy´Ø; også gnaw¶ $Todbjerg. _ præt.: ´et (K 6.1) alm.; gna·wt MØJy´S (K 2.6) (vsa. na·wt) , SVJy´S (K 2.6), $Fanø; gnaw·t $Anholt; (ældre sideformer:) gno¿w Vends; gnow $Anholt; gnow¶ $Voldby; gno¿v $Tved. _ ptc.: gnaw¶è/gnaw¶èÛ/gnaw¶èt (K 6.1) Vends, NØJy, $Tved, Sydjy (dog gna¿t $Fanø); gnawèÛ/gnawè (K 6.1) NVJy, MVJy; gna¿wt vsa. na¿wt MØJy´S (K 2.6); gnaw·t $Anholt; gnow¶è $Voldby; naw¶èt FrøsH (ØSønJy´N).
[sideformen nave skyldes evt. også sammenblanding med nage x]
1) = rigsm. (bide, æde) [Nørrejy (dog kun spor. i Sydjy´S), spor. i Sønderjy; syn.: knave x] dæ wa ¡manè, dæ wi¬ ¡gja·r go å ¡gnaw· po èn ¡kòw·reµ = der var mange der gerne ville gå og gnave på en »kavring. $Torsted. _ (talemåder:) (han er) så ho¿r, de i kat ka eñtj gna·w i ham = så hård (vigtig), at en kat ikke kan gnave i ham. $Hellum. mæ ka gnaw· no· å æ ¡bi¿n, mæn eñtj å i ¡sti¿n = man kan gnave noget af et ben, men ikke af en sten. JMJens.Vend.248. æ wel e§k wær huñ¶ for æn bi¶èn o gnaw· = jeg vil ikke være hund for at gnave et ben (dvs. for at få lov at gnave et ben). $Agger. \ (spec.) = æde græs, græsse [spor. i Nørrejy] di gnawwe Græjst hij¶lt nij¶r, så der entj blÒ¶w te Tjy¶en = de (dvs. fårene) åd græsset helt ned, så der ikke blev noget til køerne. AEsp.GG.21. hæsti wel gna·w = hesten vil gå med hovedet nede ved jorden for at gnave græs i sig, hvilket bevirker, at kusken ikke har rigtig styring på den. AEsp.VO. de· nawt i ¡båñ¶ = det er gnavet i bund (om græs). $Todbjerg. (om kreaturer:) di naw¶èr å naw¶èr, å dær æ it nuèÛ å na·w æte = de gnaver og gnaver, og der er ikke noget (græs) at gnave efter. MØJy. \ (hertil, som adj.:) af·gnavet = gnavet rent (for kød); afgræsset (om mark) [< Ìaf 21; spor. i Nørrejy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = slide på noget ved gnidning (pga. for ringe plads, snæverhed etc.) [spredt i Nørrejy; syn.: skave] Skoen ¡gnaw¶è i ¡hæ¿li (= gnaver i hælen). $NSamsø. a hår gnawè hwol o mi tæ¿èr = jeg har (fået) gnavet hul på mine tæer (fordi støvlerne er for små). $Vroue. ¡se·lªtöw¶èÛ hår gnaw¶èÛ ham = seletøjet har gnavet ham (dvs. hesten). $Tved. \ (overført) = genere, pine, plage [spor. i Nørrejy] haj trowe, de wa Jægten, der sa aa gnov = han troede, det var gigten, der sad og plagede. Thise.LS.I97. de ¡gnawèr i mi ¡knæ¿è = det gnaver i mit knæ, det værker i mit knæ. $Torsted. Vild’ Fattefolk kuns støtt’ hinaan’ / mod hwad der sø¶n vil gnav’ wos = ville fattigfolk bare støtte hinanden mod, hvad der sådan vil plage os. Aakj.MM.40. de ¡gnaw¶è mæ = det nager mig. $Gosmer.
3) = være gnaven; småskænde(s) [Nørrejy (dog kun spor. i SVJy)] dæ gammel gor åltijjer å gnawwer øwwer jænteng = den gamle går altid og gnaver over et eller andet. AEsp.VO. di gòr å ¡gna·wèr ¡a hin¡å·n (= de går og gnaver ad hinanden), dvs. småskændes. AEsp.Læsø. hò· mÉ eñtj bön¶ å gna·w i, så blÒw mÉ wal ari i sæ si¶èl = havde man ikke børnene at skænde på, blev man vel gnaven på sig selv. Vends (F.II.2).
| Ègnav´ | gnaven |
| Sidens top | |