glumglück

gluse

verb. _ glu·s $Mandø. _ præs.: glus $Mandø, FrøsH (SønJy´N). _ præt. og ptc.: glu·st hhv. glu¿st $Mandø.

[jf. norsk dialekt glosa; kun anførte steder]

= stirre, glo. ¡jæn¶ wå ¡resk o tøñ¶, mæn hun gjæk o glu·st = en (af eventyrets tre prinsesser) var rank og tynd, men hun gik og stirrede. $Mandø. \ (hertil muligvis:) gluset. nawè glu·sè ko¡lø¿rè = nogle iøjnefaldende farver. *Tønder.

glumglück
Sidens top